---
title: "Vis job"
description: "Vis job"
date: "2023-09-12"
created: "2023-09-12"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Karriere i Assens Kommune](https://www.assens.dk/karriere-i-assens-kommune)

                [Vis job](https://www.assens.dk/karriere-i-assens-kommune/vis-job)

# Vis job

Dansklærer til udskolingen samt LKT
                            https://cdn-recruiter.hr-manager.net/Export/Attachments/ViewAdvertisementImage.ashx?AdvertisementId=151862&cid=231

Ansøgningsfrist
                                Tiltrædelse
                                Arbejdssted
                                Arbejdstid

                                20.09.2026
                                01.11.2026
                                Haarby
                                Fuldtid

*Brænder du for dansk? Og kan du skabe stærke relationer og motiverende undervisning i udskolingen? Så er det dig, vi søger!*

Haarby Skole søger en engageret og relationsstærk dansklærer, der brænder for elevernes faglige udvikling og trivsel, og som samtidig har kompetencer inden for LKT.

Der er tale om en fuldtidsstilling med start den 1. november 2026.

## **Om stillingen**

Vi søger en lærer til en fast stilling, der kan undervise i dansk i udskolingen. Du skal have lyst til at arbejde med unge mennesker og være optaget af at skabe undervisning, hvor eleverne oplever faglighed, mening og deltagelsesmuligheder.

Derudover skal du have kompetencer inden for LKT og have lyst til at være med til at understøtte elever, der har brug for ekstra struktur, tydelighed og pædagogiske greb for at lykkes i skolen. Du skal være med til at styrke klassefællesskaber på skolen og indgå i co-teaching som en del af dette arbejde.

Ud over dansk og LKT kan du byde ind med andre fag afhængigt af dine kompetencer og interesser. Vi er spændte på at høre, hvilke fag du ellers kommer med.

## **Om dig**

Vi forventer, at du:

- Er en fagligt dygtig dansklærer med styr på klasseledelse og struktur
- Kan skabe motiverende og inkluderende undervisning i udskolingen
- Har kompetencer inden for LKT og gerne erfaring med at arbejde med elever med forskellige lærings- og deltagelsesvanskeligheder
- Kan skabe tydelige rammer og gode relationer til eleverne
- Er engageret, fleksibel og har gode samarbejdsevner
- Har et positivt børnesyn og kan møde eleverne med tydelighed og varme
- Kan bidrage til et trygt læringsmiljø, hvor trivsel og deltagelse går hånd i hånd
- Har humor og bidrager til en god stemning i hverdagen

## **Vi tilbyder**

Hos os kan du se frem til:

- En spændende, fast stilling med mulighed for at præge danskfaget og arbejdet med LKT
- Mulighed for at bringe dine øvrige kompetencer i spil – både fagligt og pædagogisk
- En skole i god udvikling med fokus på både faglighed og trivsel
- Et arbejdsmiljø præget af samarbejde, engagement og plads til grin
- Faglig og personlig udvikling
- Et stærkt kollegialt fællesskab

## **Hvem er vi**

Haarby Skole er en to-sporet skole beliggende i Haarby i Assens Kommune. Vi har ca. 320 elever og omkring 40 dedikerede medarbejdere. Skolen er omgivet af gode faciliteter for bevægelse, og naturen er en aktiv del af vores hverdag.

Vi er i gang med en spændende udviklingsproces, hvor vi arbejder målrettet med vores fem værdier, som er: ordentlighed, nysgerrighed, mod, ydmyghed og vedholdenhed. Vores vigtigste opgave er at ruste eleverne til fremtiden, samtidig med at vi bevarer deres nysgerrighed, livsglæde og lyst til at deltage aktivt i fællesskabet.

Er du vores nye dansklærer, og har du lyst til at blive en del af vores skole, så glæder vi os til at høre fra dig.

## **Løn- og ansættelsesvilkår**

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest indhentes, inden en evt. ansættelse kan finde sted.

## **Vil du høre mere**

Hvis du har spørgmål eller vil høre mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte skoleleder Carl Bruun på 21 27 23 39.

Ansøgningsfristen er den 20. september 2026. Samtaler forventes afholdt mandag den 28. september 2026.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
