---
title: "Vis job"
description: "Vis job"
date: "2023-09-12"
created: "2023-09-12"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Karriere i Assens Kommune](https://www.assens.dk/karriere-i-assens-kommune)

                [Vis job](https://www.assens.dk/karriere-i-assens-kommune/vis-job)

# Vis job

Sygeplejerske til Helhedsplejegruppen Haarby/Glamsbjerg
                            https://cdn-recruiter.hr-manager.net/Export/Attachments/ViewAdvertisementImage.ashx?AdvertisementId=151856&cid=231

Ansøgningsfrist
                                Tiltrædelse
                                Arbejdssted
                                Arbejdstid

                                17.09.2026
                                01.11.2026
                                Haarby
                                Fuldtid

*Brænder du for den kommunale sygepleje og muligheden for at bringe dine kompetencer inden for klinisk lederskab og klinisk beslutningstagning i spil? Motiveres du af et tæt dagligt samarbejde på tværs af fagligheder, hvor I sammen skaber de bedst mulige og sammenhængende borgerforløb? Og vil du være en del af en gruppe med spændende sygeplejefaglige opgaver, høj faglighed og stor medindflydelse på din arbejdsdag? Så har du chancen nu!*

Til Helhedsplejegruppen i Haarby/Glamsbjerg søges en sygeplejerske med ansættelse den 1. november 2026 eller efter aftale.

Udgangspunktet for stillingen er 37 timer, men timetal kan drøftes ved en eventuel samtale.

Du vil primært komme til at arbejde i dagvagt, med mulighed for at have aftenvagter. Vi har implementeret fleksibel vagtplanlægning, hvilket vil sige, at du får stor indflydelse på, hvordan og hvornår du ønsker at afvikle dine timer. Vores normperiode er på 12 uger, hvor det forventes, at der som minimum skal arbejdes 3 lørdage og 3 søndage.

## **Om jobbet**

Haarby/Glamsbjerg er en af de 4 helhedsplejegrupper i Assens Kommune. Der vil være et tæt samarbejde på tværs af de 4 helhedsplejegrupper, men din daglige gang vil være sammen med andre sygeplejersker, plejepersonale, terapeuter, en visitator og træningsassistenter. I alt ca. 80 medarbejdere med en leder og en assisterende leder.

Den faglige udvikling for sygeplejersker vil være i fokus. Det glæder vi os til at fortælle meget mere om ved en eventuel samtale.

Dine opgaver vil bl.a. være:

- Komplekse sygeplejefaglige opgaver hos borgere i eget hjem og i vores sygeplejeklinikker – herunder samarbejde med sygehuse, praktiserende læger m.m.
- Varetagelse af akutfunktionen, som er en integreret del i hele sygeplejegruppen
- Sygeplejefaglige udredninger og vurderinger
- Sikre koordinering, kontinuitet og sammenhæng i komplekse forløb
- Tidlig opsporing og forebyggelse af sygdom
- Rehabiliterende sygepleje med fokus på borgerens mestring
- Fungere som lægens medhjælp i lægevagten
- Medvirke til at sikre god faglig dokumentation

## **Hvad kan vi tilbyde dig**

- Et selvstændigt job med stor medindflydelse på planlægning af egen dag
- En velfungerende gruppe med mulighed for faglig og personlig udvikling, og hvor vi altid hjælper hinanden
- En spændende og dynamisk arbejdsplads med fagligt kompetente kollegaer, hvor borgerinddragelse og samarbejde vægtes højt
- Mulighed for daglig monofaglig sparring
- En arbejdsplads, hvor dialog og sparring er i fokus, og hvor et godt arbejdsmiljø vægtes højt
- Gode kollegaer med et godt sammenhold og plads til et godt grin
- Mulighed for at planlægge privatlivet før arbejdet
- Introprogram med mentorordning

## **Om dig**

 Vi ønsker, at du:

- Har stor faglig stolthed, er ærlig, nysgerrig, opsøgende og har lyst til at arbejde med udvikling og nye udfordringer
- Er positiv og fleksibel i forhold til opgaveløsningen
- Har flair for det tværfaglige
- Medvirker til at sikre en rehabiliterende tilgang med fokus på at understøtte borgerens mestringsevne
- Kan bevare overblikket og prioritere opgaver i en uforudsigelig hverdag
- Aktivt medvirker til at bibeholde vores gode arbejdsmiljø til gavn for borgere, kollegaer og samarbejdspartnere
- Har kørekort (der stilles bil til rådighed)

## **Løn og ansættelsesvilkår**

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest ved ansættelse.

## **Vil du vide mere**

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Helhedsplejegruppen Haarby/Glamsbjerg, Marianne Lindegaard, på telefon 23 27 41 20.

Du er også meget velkommen til en uforpligtende samtale, og har du lyst til at se vores arbejdsplads, så slå på tråden, så finder vi et tidspunkt.

Ansøgningsfristen er torsdag den 17. september 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 39.

Vi ser frem til at høre fra dig!
