---
title: "Vis job"
description: "Vis job"
date: "2023-09-12"
created: "2023-09-12"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Karriere i Assens Kommune](https://www.assens.dk/karriere-i-assens-kommune)

                [Vis job](https://www.assens.dk/karriere-i-assens-kommune/vis-job)

# Vis job

Morgenhjælper søges til skøn 6-årig pige i Tommerup
                            https://cdn-recruiter.hr-manager.net/Export/Attachments/ViewAdvertisementImage.ashx?AdvertisementId=151853&cid=231

Ansøgningsfrist
                                Tiltrædelse
                                Arbejdssted
                                Arbejdstid

                                17.09.2026
                                Hurtigst muligt
                                Tommerup
                                Deltid

*Brænder du for at skabe trygge rammer og gøre en positiv forskel for et barn med særlige behov?* *Så er det måske dig, vi søger!*

Hos Assens Kommune søger vi dig, der har omsorg, nærvær og lyst til at bidrage til en god start på dagen for en 6-årig pige og hendes familie.

Der er et ønske om tiltrædelse hurtigst muligt.

## **Om pigen**

Pigen er en sød, kærlig og livsglad 6-årig pige med masser af personlighed, humor og charme. Hun bor i Tommerup sammen med sine forældre, sin storesøster på 9 år og familiens to katte.

Hun holder af nærvær, leg og hyggelige stunder. Især kreative aktiviteter, rolige lege og samvær med dyr har hendes store interesse.

Pigen har nogle særlige behov, som betyder, at hun har brug for ekstra støtte i hverdagen. Hun bliver hurtigt fysisk træt og har derfor behov for pauser og mulighed for at gøre tingene i sit eget tempo. Hun går selv, men benytter kørestol som aflastning ved længere ture eller på dage, hvor energien er lav.

Som en del af hendes daglige rutiner skal der holdes øje med hendes blodsukker, og hun får medicin via sonde morgen og eftermiddag. Du vil modtage grundig oplæring, så det er ikke et krav, at du har erfaring med hverken sondeernæring, blodsukkermåling eller hendes diagnose.

## **Om jobbet**

Dine primære arbejdstider vil ligge i morgentimerne, efter at forældrene er taget på arbejde. Her vil dine opgaver blandt andet være at:

- Hjælpe pigen med hendes morgenrutiner
- Give medicin efter oplæring
- Holde øje med blodsukker efter instruktion
- Bidrage til en tryg, rolig og positiv start på dagen
- Følge hende til skole ved behov

Der kan derudover være enkelte timer om eftermiddagen, hvor du hjælper med at hente hende fra skole og være sammen med hende, indtil forældrene kommer hjem.

## **Arbejdstid**

- Ca. kl. 06.00-08.00 tre morgener om ugen
- 1-2 eftermiddage ugentligt kl. 12.55-16.00
- Mulighed for ekstra timer som afløser ved behov

## **Om dig**

Vi søger dig, der:

- Er fyldt 18 år
- Er rolig, omsorgsfuld og ansvarsbevidst
- Har lyst til at arbejde tæt sammen med familien
- Kan skabe tryghed og struktur i barnets hverdag
- Er stabil og møder dit ansvar med engagement

Erfaring fra lignende arbejde er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er din personlighed, dit nærvær og dit ønske om at gøre en forskel.

## **Vi tilbyder**

- Løn efter løntrin 13 samt relevante tillæg
- Et meningsfuldt og givende job, hvor du gør en reel forskel
- Grundig oplæring og løbende støtte
- Et tæt og positivt samarbejde med familien

Vi gør opmærksom på, at der inden ansættelse indhentes børne- og straffeattest.

## **Vil du vide mere**

Lyder det som noget for dig, eller har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte børne- og ungerådgiver Heidi Gaasdahl på telefon 64 74 63 20 eller på mail [heimg@assens.dk](mailto:heimg@assens.dk?body=Husk%2C%20at%20det%20ikke%20er%20sikkert%20at%20skrive%20personlige%20oplysninger%20som%20f.eks.%20helbredsm%C3%A6ssige%20eller%20%C3%B8konomiske%20oplysninger%20eller%20dit%20cpr-nummer%20i%20en%20almindelig%20e-mail.%20Du%20kan%20skrive%20sikkert%20til%20os%20via%20Digital%20Post%20p%C3%A5%20www.borger.dk.).

Vi glæder os til at høre fra dig!
