Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Botilbud Lindebjerg

Botilbud Lindebjerg ligger i Aarup, og er et botilbud til borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne.

Arbejdsplads:

Botilbud Lindebjerg ligger i Aarup, og er et botilbud til borgere med nedsat psykisk (og fysisk) funktionsevne. På Lindebjerg bor borgerne i hver deres lejlighed. Mange af borgerne er på arbejde eller på et aktivitetstilbud en eller flere dage om ugen. De fleste borgere har brug for hjælp til praktiske opgaver og personlig pleje. Det kan være rengøring, indkøb, økonomi, bade- og toiletbesøg mm. herunder hjælp til at begå sig socialt. Aldersgruppen er fra 18 år. Der er personaler alle døgnets timer. Der er 64 borgere på Lindebjerg.

Opgaver:

I din praktik på Lindebjerg er du sammen med borgerne, og du er med i de pædagogiske aktiviteter. Du stifter bekendtskab med, hvordan vi arbejder med borgernes relationer til deres omgivelser, og du får indblik i det professionelle samarbejde med andre faggrupper. Du følger i hele praktikken en medarbejder, som vejleder dig og lader dig prøve kræfter med forskellige almindelige dagligdags (ADL) opgaver sammen med borgerne. ADL opgaver er almindelige daglige, praktiske opgaver så som at handle ind, rydde op og gøre rent mv. Du deltager også i aktiviteter med en eller flere borgere såsom gåture og andre aktiviteter ude af huset, spille spil og kort, bage eller hvad I har lyst til.

Kontaktperson:

Hvis du er interesseret i at høre mere om stedet eller at komme i praktik, skal du kontakte leder Lena Orby eller leder Kathe Nelander Kielstrup. Du kan kontakte Lena på telefonnummer 20547789 eller på mail: lenao@assens.dk. Kathe kan du træffe på telefonnummer 29647421 eller på mail: kkmad@assens.dk

Ris & ros til hjemmesiden

Få seneste nyt

Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens

CVR: 29189692

Telefon: 64 74 74 74

Nyttige links