Sporene ved St. Dannesbo
Sporene ved St. Dannesbo ligger ca. 10 km sydvest for Odense, ved landsbyen Brylle. Her finder du tre afmærkede vandreruter - gul, rød og blå.
Tag på vandretur ved St. Dannesbo
Omkring St. Dannesbo finder du tre afmærkede vandreruter. Du kan parkere og starte din vandretur ad gult spor, hvor Borreby Møllebæk passerer Dannesbovej/Bryllevej umiddelbart nordvest for St. Dannesbo eller ved Helvedesbro, hvor bækken løber under den oprindelige landevej mellem Odense og Assens.
Det røde spor følger ca. 1,3 km af markvejene ved St. Dannesbo, inklusive den pragtfulde lindeallé, som fører fra Dannesbovej/Bryllevej op til ejendommen.
Det blå spor følger Borreby Møllebæk over en kilometer, til "Sporene ved Borreby" på Voldsgaards jorder, der ligger godt en kilometer øst for St. Dannesbo.

Se vandreruter på kort
Via linket herunder kan du se vandreruterne ved St. Dannesbo:
Få mere information om vandreruter og stier
Hvis du efter en gåtur på Sporene ved St. Dannesbo har fået mod på mere natur og/eller friluftsliv, har VisitAssens og VisitFyn temasider om vandring på Vestfyn og det øvrige Fyn, hvor du kan finde masser af inspiration til din næste vandretur.
Serviceoplysninger
Du er gæst på lodsejernes private ejendom, og de har åbnet sporet for færdsel til fods. Stierne kan være trampestier, og derfor kan årstiden og planternes vækst påvirke passagen.
Folder
Mere information om Sporene ved St. Dannesbo findes i folderen herunder.
Parkering
Dannesbovej
5690 Tommerup
Parkér i vejsiden
Miljø og Natur
Rådhus Allé 5
5610 AssensRing til os
Telefontider
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge dit MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.