Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Sandager Næs

Sandager Næs Strand ligger i Lillebælt lige syd for Emtekær Nor og over for den nordlige del af Bågø. Der er parkeringsmuligheder ca. 30 m fra stranden.

Badesæsonen 2025 er slut

Badesæsonen 2025 er slut. Der tages først badevandsanalyser igen i sommeren 2026.

Tag på strandtur til Sandager Næs

Stranden ved Sandager Næs er den ene af kommunens i alt seks Badepunkt-strande.

Badepunkt er en nordisk mærkningsordning, der synliggør badesteder med rent badevand, badesikkerhed, basal infrastruktur og med specielle friluftsmuligheder eller andre typer natur- eller kulturoplevelser.

Sandager Næs Strand ligger i Lillebælt lige syd for Emtekær Nor og over for den nordlige del af Bågø. Stranden er ca. 200 m lang og mellem 10 m og 25 m bred. Både strandbredden og havbunden består primært af sand. Badeområdet er lavvandet og der er opsat en badebro i forlængelse med adgangsvejen fra sommerhusområdet. Der er helårsåbent toilet (kørestolsegnet) og der er opsat en hjertestarter i toiletbygningen. På den ene af bygningens ydervægge er der opsat en afskylningsbruser med koldt vand.

Stranden på Sandager Næs.

Se badevandskvalitet for Sandager Næs Strand

I løbet af badesæsonen fra 1. juni til 31. august udtager kommunen mindst 10 badevandsanalyser.

Analyseresultaterne fra 2024 viste, at badevandet på Sandager Næs Strand er af bedste kvalitet.

Analyseresultater fra i år og tidligere år finder du via linket herunder.

Badevandskontrol

Læs badevandsprofilen

Badevandsprofilen beskriver blandt andet de fysiske, geografiske og hydrologiske egenskaber for badevandet ved denne strand. Profilen fortæller også, om der kan være mulige kilder til en midlertidig forurening af badevandet, som kan skade de badendes sundhed.

Du kan se badevandsprofilen for stranden via nedenstående link:

Sandager Næs Strand

Find information om vandreruter nær badestrande

I tilknytning til flere af vores badestrande er der kystnære vandreruter. Læs mere om vandreruterne via linket herunder:

Vandreture

Overnat i det fri ved Sandager Næs

I tilknytning til stranden ved Sandager Næs ligger en offentlig shelterplads. Læs mere om shelterpladsen ved Sandager Næs via linket herunder:

Shelterplads ved Sandager Næs

Miljø og Natur

Rådhus Allé 5

5610 Assens

Ring til os

OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge dit MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.

Ris & ros til hjemmesiden

Få seneste nyt

Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens

CVR: 29189692

Telefon: 64 74 74 74

Nyttige links