Skip til hoved indholdet
    Hjem Fritid og oplevelser Ud i naturen Strande og badevand Saltofte Strand

Saltofte Strand

Saltofte Strand ligger ud mod Lillebælt, mellem Sønderby Klint og Thorø Sund, ca. 3 km syd for Assens.

Badesæsonen 2023 er slut. Der udtages ikke flere badevandsprøver i år.

 

Tag på badetur til Saltofte Strand

Saltofte Strand ligger ud mod Lillebælt, mellem Sønderby Klint og Thorø Sund, ca. 3 km syd for Assens. Der kan parkeres både vest og øst for tilkørselsvejen Saltofte Strandvej. Vær opmærksom på, at det ikke er tilladt at køre på arealer med vegetation mellem vandstandslinjen og Saltofte Strandvej.

Tørkloset findes på parkeringspladsen ved tilkørselsvejen Saltofte Strandvej.

Stranden er ca. 375 m lang og består af en ca. 20 m bred sandstrand. Både strandbredden og havbunden består primært af sand. Badeområdet er lavvandet - afstanden til en vanddybde på 2 m er ca. 100 - 130 m ved normal vandstand. Der er ikke opsat badebroer.

 

Saltofte Strand set fra oven.

 

Overnat i det fri

Ved Saltofte Strand længst mod syd er der opsat en to-personers shelter, der kan bookes via www.bookenshelter.dk

Se badevandskvalitet for Saltofte Strand

I løbet af badesæsonen fra 1. juni til 31. august udtager kommunen mindst 10 badevandsanalyser. 

Analyseresultaterne fra 2023 viste, at badevandet på Saltofte Strand er af bedste kvalitet.

Analyseresultater fra i år og tidligere år finder du via linket herunder.

Badevandskontrol

Læs badevandsprofilen for Saltofte Strand

Badevandsprofilen beskriver blandt andet de fysiske, geografiske og hydrologiske egenskaber for badevandet ved denne strand. Profilen indeholder også en liste over og en vurdering af eventuelle årsager til forurening af badevandet, som kan skade de badendes sundhed.

Ifølge badevandsbekendtgørelsen (Bek. 917 af 27-06-2016) skal kommunen udarbejde badevandsprofiler for alle offentlige badestrande.

Du kan se badevandsprofilen for Saltofte Strand via nedenstående link:

Badevandsprofil for Saltofte Strand

Miljø og Natur

Rådhus Allé 5

5610 Assens

Ring til os

Telefontider

OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge dit MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.

Få seneste nyt

Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens

CVR: 29189692

Telefon: 64 74 74 74

Telefontider

Nyttige links