---
title: "Damsbo Strand"
description: "Damsbo Strand"
date: "2025-09-30"
created: "2023-06-07"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Fritid og oplevelser](https://www.assens.dk/fritid-og-oplevelser)

                    [Ud i naturen](https://www.assens.dk/fritid-og-oplevelser/ud-i-naturen)

                    [Strande og badevand](https://www.assens.dk/fritid-og-oplevelser/ud-i-naturen/strande-og-badevand)

                [Damsbo Strand](https://www.assens.dk/fritid-og-oplevelser/ud-i-naturen/strande-og-badevand/damsbo-strand)

# Damsbo Strand

Damsbo Strand ligger i Helnæs Bugt ca. 6,5 km syd for Haarby. Stranden er vestvendt.

![](https://www.assens.dk/i/MOLIRIMEDIA/74865304-b85c-4f9d-e001-08dccbfe7831?width=800)

## Badesæsonen 2025 er slut

Badesæsonen 2025 er slut. Der analyseres ikke badevandsprøver igen før sommeren 2026.

## Tag på badetur til Damsbo Strand

Damsbo Strand ligger i Helnæs Bugt ca. 6,5 km syd for Haarby. Stranden er vestvendt.

Der er parkeringsmuligheder ca. 50 m fra stranden. Inde i skoven, ca. 200 m fra stranden, findes yderligere parkeringsmuligheder med skygge samt et offentligt toilet.

Der er opsat et skilt omkring badeforhold på parkeringspladsen ved stranden. Stranden er ca. 200 m lang og ca. 10 m bred. Både strandbredden og havbunden består primært af sand.

Badeområdet er lavvandet, og der er ikke opsat badebroer.

![Billede fra Damsbo Strand](https://www.assens.dk/i/MOLIRIMEDIA/da83dbb1-19b5-45ac-3e42-08db9fda40af?width=1000)*^Damsbo Strand.^*

## Se badevandskvalitet for Damsbo Strand

I løbet af badesæsonen fra 1. juni til 31. august udtager kommunen mindst 10 badevandsanalyser.

Analyseresultaterne fra 2024 viste, at badevandet på Damsbo Strand er af bedste kvalitet.

Analyseresultater fra i år og tidligere år finder du via linket herunder.

[Badevandskontrol](https://admin.moliri.dk/MOLIRIPAGE/cdf45d2a-0938-4522-a534-f279e6f7fa7d "Badevandskontrol")

## Læs badevandsprofilen for Damsbo Strand

Badevandsprofilen beskriver blandt andet de fysiske, geografiske og hydrologiske egenskaber for badevandet ved denne strand. Profilen indeholder også en liste over og en vurdering af eventuelle årsager til forurening af badevandet, som kan skade de badendes sundhed.

Ifølge badevandsbekendtgørelsen (Bek. 917 af 27-06-2016) skal kommunen udarbejde badevandsprofiler for alle offentlige badestrande. I Assens Kommune har vi 12 offentlige badestrande, hvor der tages prøver af badevandet i badesæsonen (1. juni til 1. september).

Du kan se badevandsprofilen for Damsbo Strand via nedenstående link:
[Badevandsprofil for Damsbo Strand](https://www.assens.dk/p/Assens_dk/By Land og Kultur/Miljoe og Natur/Natur/Badevandsprofiler/badevandsprofil-damsbo-strand.pdf "Badevandsprofil for Damsbo Strand")

## Tag på vandretur nær stranden

Der er gode muligheder for gåture i forbindelse med et besøg ved Damsbo Strand. Vandreturene finder du via dette link:

[Vandreture i Damsbo Skov](https://www.assens.dk/MOLIRIPAGE/fcde4254-64bf-4d2b-890f-b674ae3614bf "Damsbo Skov")

## Nysgerrig på mere?

Find flere oplevelser på: https://www.visitassens.dk.

![](https://www.assens.dk/i/MOLIRIMEDIA/280ada1c-3b38-41c4-e661-08dd81656d83?width=800)

## Miljø og Natur

### Rådhus Allé 5

5610
Assens

### Ring til os

[64 74 75 11](tel:64%2074%2075%2011)

### Skriv til os

[Send sikker e-mail via borger.dk](https://post.borger.dk/send/8198bd6f-f011-426a-b2dc-f58a99b1b38d/25576cf6-4d46-4115-91fe-9c558001433e/)

[Send sikker e-mail via virk.dk](https://virk.dk/digitalpost/new/8198bd6f-f011-426a-b2dc-f58a99b1b38d/25576cf6-4d46-4115-91fe-9c558001433e/)

OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge dit MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.
