---
title: "Tangnål"
description: "Video om flora og fauna"
date: "2025-02-10"
created: "2025-02-06"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Fritid og oplevelser](https://www.assens.dk/fritid-og-oplevelser)

                    [Ud i naturen](https://www.assens.dk/fritid-og-oplevelser/ud-i-naturen)

                    [NaturOptur](https://www.assens.dk/fritid-og-oplevelser/ud-i-naturen/naturoptur)

                [Tangnål](https://www.assens.dk/fritid-og-oplevelser/ud-i-naturen/naturoptur/tangnaal)

# Tangnål

Mød den danske søhest. Det er fisken hvor far tager hele barselsorloven. En kystfisk,  der er mester i at ligne ålegræs.

Tangnåle er en fascinerende gruppe af lange, tynde fisk med
rørformede munde. De er ikke de bedste svømmere og mange af arterne svømmer i
lodret stilling, som for eksempel søhesten. På trods af de stærke farver, som
nogle arter har, er de generelt fantastisk godt camouflerede i tangskovene,
hvor de lever. Deres krop er meget kantet i tværsnit og dækket af små, runde
plader, som giver dem en stivhed.

Den almindelige tangnål lever som strandfisk i tang- og
ålegræsbæltet i det meget lave vand og op til cirka 20 meters dybde. Den kan
kendes på, at snudens bredde er større end øjets diameter, og den mangler
bugfinner, men har både brystfinner og en lille halefinne. Farven er grønlig
med en lysere bug.

Tangnåle lever udelukkende af meget små byttedyr som
krebsdyr og fiskelarver, som de suger ind i munden på en måde, der minder om at
fange noget med en pipette.

Tag på opdagelse langs kysten, og gerne ved lavt vand med
tang. Så er det muligt at spotte tangnålen.

## Miljø og Natur

### Rådhus Allé 5

5610
Assens

### Ring til os

[64 74 75 11](tel:64%2074%2075%2011)

### Skriv til os

[Send sikker e-mail via borger.dk](https://post.borger.dk/send/8198bd6f-f011-426a-b2dc-f58a99b1b38d/25576cf6-4d46-4115-91fe-9c558001433e/)

[Send sikker e-mail via virk.dk](https://virk.dk/digitalpost/new/8198bd6f-f011-426a-b2dc-f58a99b1b38d/25576cf6-4d46-4115-91fe-9c558001433e/)

OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge dit MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.
