---
title: "Stor præstekrave"
description: "Video om flora og fauna"
date: "2025-06-02"
created: "2025-06-02"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Fritid og oplevelser](https://www.assens.dk/fritid-og-oplevelser)

                    [Ud i naturen](https://www.assens.dk/fritid-og-oplevelser/ud-i-naturen)

                    [NaturOptur](https://www.assens.dk/fritid-og-oplevelser/ud-i-naturen/naturoptur)

                [Stor præstekrave](https://www.assens.dk/fritid-og-oplevelser/ud-i-naturen/naturoptur/stor-praestekrave)

# Stor præstekrave

Mød fuglen der bluffer som en poker spiller og redder sine unger. Det er stor præstekrave.

## Stor præstekrave – En charmerende snydepels

Stor præstekrave hører til brokfugle familien, der hører
under vadefugle. Det er en køn lille fugl med brunlig ryg, hvid mave. Den har
et sort bånd der løber hen over brystet, og en tydeligt markeret sort maske.
Benene er orange og næbbet orange med en sort spids. Stor præstekrave bruger
synet meget når den er på jagt efter føde. Oftest står menuen på orme eller små
krebsdyr, men den kan også finde insekter på land.

Stor præstekrave er udbredt ved kyster over hele landet. Her
yngler den i den lave vegetation, på den sandede jord. Hvis mennesker, større
fugle eller andre rovdyr kommer for tæt på dens rede, har den udviklet en helt
speciel taktik for at lede rovdyret væk fra reden. Den kalder med hæs stemme,
mens den humper afsted hen over stranden, som om den har brækket både vinger og
ben. Når rovdyret så følger efter, for at få et let måltid, leder stor
præstekrave det langt væk fra reden. Og vupti, så er den kureret og flyver væk
som om intet er hændt. Den er også set krybe rundt i den lave bevoksning som en
mus for at tiltrække opmærksomheden fra potentielle farer.

Arten har desværre set en rimelig stor tilbagegang
siden 1980’erne, det skyldes mere menneskelig aktivitet på standene, og større
tilstedeværelse af rovdyr. Heldigvis har bestandsudviklingen været stabil siden
omkring år 2006.

## Miljø og Natur

### Rådhus Allé 5

5610
Assens

### Ring til os

[64 74 75 11](tel:64%2074%2075%2011)

### Skriv til os

[Send sikker e-mail via borger.dk](https://post.borger.dk/send/8198bd6f-f011-426a-b2dc-f58a99b1b38d/25576cf6-4d46-4115-91fe-9c558001433e/)

[Send sikker e-mail via virk.dk](https://virk.dk/digitalpost/new/8198bd6f-f011-426a-b2dc-f58a99b1b38d/25576cf6-4d46-4115-91fe-9c558001433e/)

OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge dit MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.
