---
title: "Hestereje"
description: "Video om flora og fauna"
date: "2025-06-02"
created: "2025-06-02"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Fritid og oplevelser](https://www.assens.dk/fritid-og-oplevelser)

                    [Ud i naturen](https://www.assens.dk/fritid-og-oplevelser/ud-i-naturen)

                    [NaturOptur](https://www.assens.dk/fritid-og-oplevelser/ud-i-naturen/naturoptur)

                [Hestereje](https://www.assens.dk/fritid-og-oplevelser/ud-i-naturen/naturoptur/hestereje)

# Hestereje

Mød den levende sandbund, en mester i kamuflage. Det er Hesterejen. Denne oversete reje gemmer ikke kun sig selv, men også flere vilde tilpasninger.

## Hesterejen – Foranderlig, vidunderlig

Hesterejen er en genkendelig reje. Den kan, med sin
lysebrune, plettede krop, falde i ét med sandet og forblive uset af sultne
rovdyr som f.eks. torsk. Foruden den kamuflerende farve, er rejen en smule
fladere end andre rejearter, og lynhurtig til at grave sig ned i sandet.
Hesterejer kan blive op til 8 centimeter lange, og som voksne kan de finde på
at spise blandt andet børsteorme og små fisk. De yngre hesterejer lever blandt
andet af alger og tanglopper.

Selvom hesterejen er godt kamufleret, er den super
forsigtig. Den står nemlig på menuen for flere forskellige fisk og fugle. For
at undgå at blive set gemmer den sig i sandet det meste af dagen, og jager
bytte om natten i ly af mørket.

Hesterejen har en ganske speciel evne til at tilpasse sig.
Størstedelen af de yngre hesterejer er hanner, men hvordan hænger det lige
sammen med at arten skal kunne overleve og formere sig? Hvis der ikke er nok
hunner kan nogle af de større hesterejehanner skifte køn og blive til hunner!

Hesterejehunnerne kan producere mellem 2000 og 14000
æg som hun bærer på undersiden af kroppen, her bruger hun haleviften og
halefødderne til at sørge for vandcirkulation, og dermed iltning, af æggene.
Efter 1-2 måneder klækker æggene, når de er klækket, ligner de slet ikke den
voksne hestereje, det er først efter flere skalskifte hvor de gradvist kommer
til at ligne mere og mere.

## Miljø og Natur

### Rådhus Allé 5

5610
Assens

### Ring til os

[64 74 75 11](tel:64%2074%2075%2011)

### Skriv til os

[Send sikker e-mail via borger.dk](https://post.borger.dk/send/8198bd6f-f011-426a-b2dc-f58a99b1b38d/25576cf6-4d46-4115-91fe-9c558001433e/)

[Send sikker e-mail via virk.dk](https://virk.dk/digitalpost/new/8198bd6f-f011-426a-b2dc-f58a99b1b38d/25576cf6-4d46-4115-91fe-9c558001433e/)

OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge dit MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.
