Hestereje

Hesterejen – Foranderlig, vidunderlig

Hesterejen er en genkendelig reje. Den kan, med sin lysebrune, plettede krop, falde i ét med sandet og forblive uset af sultne rovdyr som f.eks. torsk. Foruden den kamuflerende farve, er rejen en smule fladere end andre rejearter, og lynhurtig til at grave sig ned i sandet. Hesterejer kan blive op til 8 centimeter lange, og som voksne kan de finde på at spise blandt andet børsteorme og små fisk. De yngre hesterejer lever blandt andet af alger og tanglopper.

Selvom hesterejen er godt kamufleret, er den super forsigtig. Den står nemlig på menuen for flere forskellige fisk og fugle. For at undgå at blive set gemmer den sig i sandet det meste af dagen, og jager bytte om natten i ly af mørket.

Hesterejen har en ganske speciel evne til at tilpasse sig. Størstedelen af de yngre hesterejer er hanner, men hvordan hænger det lige sammen med at arten skal kunne overleve og formere sig? Hvis der ikke er nok hunner kan nogle af de større hesterejehanner skifte køn og blive til hunner!

Hesterejehunnerne kan producere mellem 2000 og 14000 æg som hun bærer på undersiden af kroppen, her bruger hun haleviften og halefødderne til at sørge for vandcirkulation, og dermed iltning, af æggene. Efter 1-2 måneder klækker æggene, når de er klækket, ligner de slet ikke den voksne hestereje, det er først efter flere skalskifte hvor de gradvist kommer til at ligne mere og mere.