Skip til hoved indholdet
    Hjem Fritid og oplevelser Ud i naturen Kultur i naturen Drengehøj

Drengehøj

Ifølge et sagn, var det her man i oldtiden ofrede drengebørn til guderne på denne høj, mens kvinderne så forfærdede til fra Kvindehøj.

Oplev lidt af bronzealderen ved Drengehøj

Drengehøj er en typisk gravhøj fra bronzealderen (1800-500 f. Kr.). Heldigvis har denne høj fået lov til at ligge nogenlunde uforstyrret, og kan i dag ses som et markant indslag i kulturlandskabet. Det var jo netop meningen med gravhøjene, da de i sin tid blev opført af bronzealderens folk: Højene skulle kunne ses viden om og dermed signalere magt og ejendomsret til et bestemt område.

Udsigt til Drengehøj.

Se skåltegn i sten ved højen

Igennem årene har Drengehøj været udsat for flere udgravninger. Der er således efterretninger om, at den blev gennemgravet af en privatmand i 1846, dog tilsyneladende uden at der fremkom daterende fund. Senere, i 1930'erne, blev der igen gravet ved og i højen. Flere sten blev blottet, bl.a. én hvori der var indhugget såkaldte skåltegn (æbleskivestore fordybninger). I 1986 blev der pløjet for tæt på højen, og ved den lejlighed blev flere af stenene i højens kant synlige.

Drengehøj på en efterårsdag.

Ejer

Naturstyrelsen ejer jorden omkring Drengehøj.

Serviceoplysninger

Drengehøj ligger tæt på lignende gravhøje. Besøg også Lusehøj og Buskehøj, som ligger ca. 1 km fra Drengehøj.

Yderlig Information

Folder om Drengehøj findes herunder. Her finder du også et link til mere information om Fortidens Natur.

Folder om Drengehøj (PDF)

Fortidens natur (Link)

Parkering

Ebberupvej 20-26
5620 Glamsbjerg

Parkering sker langs vejen på en lille parkeringsplads.

Miljø og Natur

Rådhus Allé 5

5610 Assens

Ring til os

Telefontider

OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge dit MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.

Få seneste nyt

Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens

CVR: 29189692

Telefon: 64 74 74 74

Telefontider

Nyttige links