---
title: "Start en folkeoplysende forening"
description: "Vi hjælper gerne med oprettelsen..."
date: "2026-06-30"
created: "2026-06-30"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Fritid og oplevelser](https://www.assens.dk/fritid-og-oplevelser)

                    [Information til foreninger og aftenskoler](https://www.assens.dk/fritid-og-oplevelser/information-til-foreninger-og-aftenskoler)

                    [Information til aftenskoler](https://www.assens.dk/fritid-og-oplevelser/information-til-foreninger-og-aftenskoler/information-til-aftenskoler)

                [Start en folkeoplysende forening](https://www.assens.dk/fritid-og-oplevelser/information-til-foreninger-og-aftenskoler/information-til-aftenskoler/start-en-folkeoplysende-forening)

# Start en folkeoplysende forening

En frivillig folkeoplysende forening tilbyder kontinuerlige aktiviteter for børn, unge og voksne, hvor aktiviteterne arrangeres af og for medlemmerne. Mulighederne er mange, men typiske eksempler på en frivillig folkeoplysende forening er idræts- og spejderforeninger.

Som frivillig folkeoplysende forening får man adgang til en række tilskud og puljer. Ønsker du, at din forening skal registreres som en godkendt folkeoplysende forening i Assens Kommune, skal du sende en ansøgning til Folkeoplysningsudvalget, hvor du redegør for de krav, der er til foreningsdannelse.

For at være berettiget til tilskud er det en betingelse, at foreningen er godkendt af Folkeoplysningsudvalget i Assens Kommune.

Ved ansøgning om godkendelse i Assens Kommune skal foreningen indsende:

- ansøgningsskema
- vedtægt, der er underskrevet af den bestyrelse, der er valgt på den stiftende generalforsamling referat fra den stiftende generalforsamling

Folkeoplysningsudvalget træffer beslutning om godkendelse. En godkendelse sker på ubestemt tid, men kan trækkes tilbage af Folkeoplysningsudvalget, hvis foreningen skønnes ikke længere at opfylde forudsætningerne for godkendelsen.

Folkeoplysningsudvalget afgør ud fra en vurdering af foreningens hovedvirksomhed, om foreningen efter loven skal betragtes som en folkeoplysende forening, der tilbyder voksenundervisning, eller som en folkeoplysende forening, der tilbyder frivilligt foreningsarbejde.

Bestyrelsen er ansvarlig for anvendelse af det modtagne tilskud, for anviste lokaler m.v. og for regnskab og dokumentation for virksomheden.

Kultur og Sekretariat registrerer alle godkendte foreninger på KMD Tilskudsportalen.

Registret anvendes bl.a. ved udsendelse af informationer til foreninger.

##

                                    Godkendelsesbetingelser

## Voksenundervisning

Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning er med udgangspunkt i undervisningen at øge den enkeltes almene og faglige indsigt og færdigheder for at styrke evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.

Omfatter undervisning, studiekredse, foredragsvirksomhed og debatskabende aktiviteter.

Godkendelsesbetingelser:

- have et formuleret formål, som fremgår af vedtægten
- tilbyde folkeoplysende virksomhed efter loven
- have en bestyrelse, der består af mindst 5 personer, der er valgt af medlemmerne eller medlemsorganisationerne, der står bag foreningen
- give deltagerne i den folkeoplysende virksomhed mulighed for en plads i bestyrelsen
- have en folkeoplysende voksenundervisningsvirksomhed, der som udgangspunkt er åben for alle
- være hjemmehørende i tilskudskommunen
- have en virksomhed, der er almennyttig og kontinuerlig

## Frivilligt foreningsarbejde (idræts, spejder m.v.)

Formålet med det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde er med udgangspunkt i aktiviteten og i det forpligtende fællesskab at styrke folkeoplysningen og dermed medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet.

Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde rummer idræt samt idébestemt og samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde, hvortil der er knyttet deltagerbetaling.

Godkendelsesbetingelser:

- have et formuleret formål, som fremgår af vedtægten
- tilbyde folkeoplysende virksomhed efter loven
- have en bestyrelse
- være demokratisk opbygget
- bygge på aktivt medlemskab og have mindst 5 betalende medlemmer
- som udgangspunkt være åben for alle, som tilslutter sig foreningens formål
- være hjemmehørende i Assens Kommune
- have en virksomhed, der er almennyttig og kontinuerlig

##

                                    Krav til foreningens vedtægter

Vedtægter for en folkeoplysende forening skal indeholde følgende punkter:

- navn og hjemsted
- formål
- betingelser for medlemskab
- valg til bestyrelsen og antallet af bestyrelsesmedlemmer
- regnskabs- og formueforhold, herunder valg af revisor
- procedure for vedtægtsændringer
- tegningsret
- anvendelse af foreningens eventuelle overskud ved ophør

Eventuelt overskud ved en forenings virksomhed må ikke tilfalde andre end foreningen selv.

Hvis foreningen opløses skal et eventuelt overskud tilfalde almennyttige formål. En forening må ikke oprettes eller drives i kommercielt øjemed.

Følgende personer kan ikke være medlemmer af Bestyrelsen:

- Medlemmer af bestyrelser i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer lokaler m.m.
- Advokater, revisorer og lignende rådgivere for samt ansatte i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer lokaler m.m. til foreningen, eller som kontrollerer udlejer af lokaler m.m. til foreningen.
- Ejere af lokaler m.m., der udlejes til foreningen.

[Link til ansøgningsskema](https://www.assens.dk/p/MOLIRIMEDIA/b6cd4498-d233-417a-d326-08ded68aaf24)

## Kultur og Sekretariat

### Rådhus Allé 5

5610
Assens

### Ring til os

[64 74 75 07](tel:64%2074%2075%2007)

### Skriv til os

[Send sikker e-mail via borger.dk](https://post.borger.dk/send/8198bd6f-f011-426a-b2dc-f58a99b1b38d/cb6008a5-0e1b-49e8-96b9-e3700569260e/)

[Send sikker e-mail via virk.dk](https://virk.dk/digitalpost/new/8198bd6f-f011-426a-b2dc-f58a99b1b38d/cb6008a5-0e1b-49e8-96b9-e3700569260e/)
