Skip til hoved indholdet
    Hjem Fritid og oplevelser Brug vores kommune Kompetencecenter Kompas'et

Kompetencecenter Kompas'et

Kompas'et er en social virksomhed etableret i et samarbejde mellem Beskæftigelsescenter Pilevej og Byrådssekretariatet i Assens Kommune. Kompas'et er et kompetencecenter og ligger i samme bygning som Kulturkajen.

Om Kompas'et

Kompas’et er en social virksomhed etableret i et samarbejde mellem Beskæftigelsescenter Pilevej og Byrådssekretariatet i Assens Kommune. Kompas’et ligger i samme bygning som Kulturkajen ved havnen i Assens by. 

At Kompas’et er en social virksomhed betyder, at Kompas’et i hverdagen er en beskyttet arbejdsplads for borgere med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne. Borgerne er medarbejdere som under vejledning fra medarbejdere fra Beskæftigelsescenter Pilevej, udfører arbejdsopgaver som på en hvilken som helst anden arbejdsplads. Arbejdsopgaverne består i rengøring, vedligeholdelse, køkkentjeneste og alt andet, som hører med til at drive et professionelt kompetencecenter.

Beskæftigelsescenter Pilevej er beskyttet værksted til borgere med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, som fgrundet deres funktionsnedsættelse ikke kan imødekomme kravende til beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked. Beskæftigelsescenteret er beliggende i Aarup by.

Faciliteter

Kompas'et tilbyder en vifte af faciliteter velegnede til møder, undervisning og konferencer. Lokalerne er designet til at imødekomme diverse behov herunder har vi it-lokaler, almindelige mødelokaler samt større lokaler.

Faciliteterne er moderne og danner ramme om et velegnet miljø til en række professionelle aktiviteter.

Læg dit mødearrangement på Kompas'et

I det omfang der er ledige lokaler, kan myndigheder, foreninger og offentlige organisationer booke lokaler på Kompas'et. Det koster ikke noget ud over et obligatorisk minimums tilkøb af kaffe, te og vand. Prisen er 15 kr. pr. person ved arrangementer på under fire timer og 25 kr. pr. person ved arrangementer, der varer ud over fire timer.

Det er endvidere muligt at tilkøbe anden forplejning så som morgenmad, frokost, kage og snacks mm.

Du kan får yderligere information ved at rette henvendelse til Kompas'et.

Book lokaler på Kompas'et 

Telefon: 24 25 05 94 (Booking)

Telefon: 29 42 71 38

Mail: kompaset@assens.dk                

Adresse: Sdr. Havnevej 5, 5610 Assens

Få seneste nyt

Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens

CVR: 29189692

Telefon: 64 74 74 74

Telefontider

Lukkedage

Nyttige links