---
title: "Årets lokale kulturinitiativ"
description: "Prisen uddeles for at præmiere og skabe opmærksomhed omkring lokale kulturinitiativer og -projekter."
date: "2026-09-14"
created: "2025-05-12"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Fritid og oplevelser](https://www.assens.dk/fritid-og-oplevelser)

                    [Bliv frivillig](https://www.assens.dk/fritid-og-oplevelser/bliv-frivillig)

                [Årets lokale kulturinitiativ](https://www.assens.dk/fritid-og-oplevelser/bliv-frivillig/aarets-lokale-kulturinitiativ)

# Årets lokale kulturinitiativ

Med konkurrencen om prisen som årets lokale kulturinitiativ ønsker Assens Kommune årligt at præmiere og skabe opmærksomhed omkring kulturelle initiativer i de mindre lokalsamfund i kommunen.

        ![](https://www.assens.dk/i/MOLIRIMEDIA/05fd2748-2beb-48fd-512e-08dd8b99f0e0?width=800)

Assens Kommune vedtog i 2025 en ny kulturstrategi. Et af indsatsområderne i kulturstrategien er ”livet i lokalsamfundene og byerne, kultur- og litteraturformidling”. Med prisen som årets lokale kulturarrangement ønsker Assens Kommune at fremme kulturarrangementer i især de mindre lokalsamfund.

## Formål med kåring af årets lokale kulturinitiativ

- At motivere og understøtte lokale kulturelle initiativer i de mindre lokalsamfund i Assens Kommune. Initiativer der medvirker til at skabe glæde, fællesskaber og sammenhold.
- At skabe større opmærksomhed på kulturens betydning for livskvalitet, trivsel og bosætning.
- Inspirere flere borgere til at involvere sig i kulturaktiviteter, både som udøvende og som tilskuere.
- Hylde det aktive medborgerskab

## Tema for kåringen:

Der udmeldes intet centralt tema.

## Hvilke kriterier er der for at vinde prisen:

Lokalsamfundene er forskellige, og det samme gør sig gældende for de kulturelle udtryksformer. Det vil derfor være svært at opremse nogle præcise kriterier for mulighederne for at vinde prisen.

I Kulturstrategien har Assens Kommune har fokus på kulturens betydning for mental trivsel og fællesskab. Denne betydning fremkommer f.eks. når borgerne engageres i kulturelle fællesskaber, og hvor borgerne selv arbejder med kreative musiske og frivillige aktiviteter.

Kulturen skal ud, hvor borgerne lever, arbejder og mødes. Det kan være i byrum, i institutioner som dagtilbud, skoler og plejecentre, og ligeledes bosteder og aktivitetscentre.

Kulturstrategien har ligeledes fokus på samarbejder mellem institutioner, aktørgrupper og genrer, hvor dette samarbejde kan nyudvikle og løfte allerede velfungerende indsatser.

For at komme i betragtning til prisen kan den indstillede forening, gruppe af borgere, lokalråd eller borgergruppe *f.eks.* have:

- Afholdt et lokalt kulturarrangement, der har samlet og/eller involveret (nye) deltagere/tilskuere.
- Arbejdet med udvikling af et fællesskabsfremmende kulturelt arrangement.
- Igangsat nye lokale samarbejder mellem etablerede kulturinstitutioner eller -grupper og andre samarbejdsparter.
- Der vil blive set positivt på ansøgninger, hvor arrangementet har fundet sted i et mindre lokalsamfund.
- Der vil blive set positivt på ansøgninger, der har haft fokus på bæredygtighed og grøn omstilling i arrangementet.

**Det er dog en betingelse, at arrangementet er afholdt udenfor de større bysamfund (Assens, Glamsbjerg, Haarby, Tommerupperne, Vissenbjerg og Aarup).**

## Hvordan kan en forening, et lokalråd, en borgergruppe eller en gruppe borgere indstilles til prisen?

Arrangørkredsen bag et kulturelt initiativ kan indstille sig selv. Desuden kan borgerne, foreningslivet, erhvervslivet og andre indstille deres lokale arrangørkreds til prisen.

Det sker ved at indsende en begrundet indstilling til Assens Kommune på mail: lokalsamfund@assens.dk.

Fra 2026 modtages indstillinger fra 15. oktober til 15. december. Vinderen udpeges af Kultur og Fritidsudvalget på udvalgsmøde i januar 2027.

Prisen på 10.000 kroner overrækkes af formanden for Kultur og Fritidsudvalget. Præmien skal anvendes til yderligere kulturinitiativer i lokalområdet.

## Kultur og Sekretariat

### Rådhus Allé 5

5610
Assens

### Ring til os

[64 74 75 07](tel:64%2074%2075%2007)

### Skriv til os

[Send sikker e-mail via borger.dk](https://post.borger.dk/send/8198bd6f-f011-426a-b2dc-f58a99b1b38d/cb6008a5-0e1b-49e8-96b9-e3700569260e/)

[Send sikker e-mail via virk.dk](https://virk.dk/digitalpost/new/8198bd6f-f011-426a-b2dc-f58a99b1b38d/cb6008a5-0e1b-49e8-96b9-e3700569260e/)
