Inden du etablerer ny virksomhed
Virksomheder bør, inden de køber erhvervsgrunde og etablerer sig, være opmærksom på følgende:
Støj
Selv om området er udlagt til erhverv, skal støjgrænserne ved evt. omkringliggende støjfølsomme arealer overholdes. Det gælder også for eventuelle boliger i erhvervsområdet.
Virksomheden skal være opmærksom på, om dens aktiviteter giver anledning til støj fra maskiner, transport, udsugningsanlæg eller andre støjende anlæg.
Støv
Ved støvende aktiviteter skal det overvejes, om afstande til beboelse eller andre følsomme områdetyper er tilstrækkelige, og om afhjælpende foranstaltninger i form af vanding/sprinkling er tilstrækkelig.
Spildevand
Udleder virksomheden processpildevand, skal virksomheden være opmærksom på spildevandsplanens rammer.
Er der tale om en spildevandstung virksomhed, skal virksomheden være opmærksom på, om det rensningsanlæg, der skal udledes til, har kapacitet til at modtage spildevandet.
En spildevandstung virksomhed kan være en virksomhed, der udleder store mængder spildevand eller spildevand, der kræver et rensningsanlæg med stor kapacitet (gælder virksomheder som f. eks. større slagterier eller mejerier).
Spildevandproducerende virksomheder skal søge en spildevandstilladelse.
Afstandskrav
For autoværksteder, der laver undervognsbehandling og/eller lakering, er der et afstandskrav på 100 meter til forureningsfølsomme områder (områder udlagt til bolig, institution, rekreativt område eller lign.). For et bilvaske- og tørreanlæg er afstandskravet 20 meter.
Miljø og Natur
Rådhus Allé 5
5610 AssensRing til os
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge dit MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.