---
title: "Jeg er landet det helt rigtige sted"
description: "Fra en barndom præget af frygt, hen over et voksenliv med angst og misbrug til fast job på kirkegården i Barløse. For 41-årige René Fynbo Ekman har vejen været lang. Men mødet med de rigtige mennesker på de rigtige tidspunkter har gjort forskellen."
date: "2026-08-20"
created: "2026-08-20"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Erhverv](https://www.assens.dk/erhverv)

                    [Medarbejdere og rekruttering](https://www.assens.dk/erhverv/medarbejdere-og-rekruttering)

                    [Nyheder fra jobcenteret](https://www.assens.dk/erhverv/medarbejdere-og-rekruttering/nyheder-fra-jobcenteret)

                [Jeg er landet det helt rigtige sted](https://www.assens.dk/erhverv/medarbejdere-og-rekruttering/nyheder-fra-jobcenteret/jeg-er-landet-det-helt-rigtige-sted)

# Jeg er landet det helt rigtige sted

Fra en barndom præget af frygt, hen over et voksenliv med angst og misbrug til fast job på kirkegården i Barløse. For 41-årige René Fynbo Ekman har vejen været lang. Men mødet med de rigtige mennesker på de rigtige tidspunkter har gjort forskellen.

        ![](https://www.assens.dk/i/MOLIRIMEDIA/9cc755b9-534a-4de0-b2ce-534770210a54?width=800)

            Vi mærkede den gode kemi mellem os allerede fra første praktiksamtale på Barløse Kirkegaard fortæller Elly Søgaard (th) og René Fynbo Ekman – d. 1. september er René nu fastansat og d. 1. oktober går Elly på pension

## En svær start på livet

René Fynbo Ekman var kun syv år gammel, da hans stedfar forsøgte at slå hans mor ihjel. I årene efter levede familien på flugt. De flyttede fra sted til sted, boede på krisecentre og måtte flere gange begynde forfra med nyt hjem og ny skole.
– Jeg blev nok meget voksen som syvårig. Jeg ville beskytte min mor og min søster og være manden i hjemmet, fortæller René, og bliver tydeligt berørt af at huske tilbage på den tid.
Oplevelserne lærte ham, at et godt liv er noget, man må kæmpe for. Samtidig så han mennesker omkring sig vælge en vej med vold og misbrug. – Den vej skulle jeg i hvert fald ikke, fastslår René.
Da familien som 12-årig flyttede til Brøndby, faldt der endelig ro over tilværelsen. Men sporene fra barndommen fulgte med.

## Da angsten tog over

Som ung fandt René sin hylde i arbejdet med børn. Han drømte om at blive den pædagog, han selv kunne have haft brug for som barn, og som 18-årig kom han i praktik i en SFO.
Her mødte han mennesker, der gav ham plads til at udvikle sig, og efter flere år som pædagogmedhjælper begyndte han på pædagoguddannelsen.
Men drømmeuddannelsen udviklede sig til et mareridt. René begyndte at få voldsomme angstanfald. Det startede på studiet og bredte sig efterhånden til resten af livet.
– Jeg gik fra at være en god og vellidt pædagog til at føle, at jeg ikke kunne noget som helst, husker han.
Til sidst måtte René opgive både uddannelsen og sit job. Angsten gjorde, at han isolerede sig mere og mere, og i flere år kæmpede han med både ensomhed og et alkoholmisbrug, som begyndte som en måde at dæmpe tankerne og få søvn.

## Mennesker, der gjorde en forskel

I 2017 mødte René en sagsbehandler og en mentor, som blev et vendepunkt.

– Jeg følte virkelig, at de lyttede til mig, og så mig som et menneske og ikke som en sag, fortæller René.
Sammen tog de små skridt. Første mål var blot at komme ud ad døren og gå de 600 meter hen til Brøndby Stadion, som var en god milepæl for en stor Brøndbyfan. Det tog tre måneder. Mentoren fik ham efterfølgende med til en praktik på Brøndby stadion. I begyndelsen sad han mest med en kop kaffe og en cigaret, men langsomt voksede både trygheden og selvtilliden. Han fik flere opgaver, flere timer og til sidst en fast ansættelse.
– Jeg voksede med opgaverne og begyndte at få selvtilliden tilbage, fortæller René med glæde i stemmen.

## En frisk start på Fyn

I 2022 tog René og hans kæreste Henriette en stor beslutning. De ønskede en frisk start frisk start et sted, hvor man var helt ukendt og kunne opfinde sig selv på ny uden forhistorie. Søgningen efter et hus endte i Sandager på Fyn.
Kort efter flytningen stod René dog over for en ny kamp. Alkoholmisbruget havde taget over, og han drak op til halvanden flaske rom om dagen. Med hjælp fra lægen, misbrugscentret og stor vedholdenhed lykkedes det ham at blive ædru.
– Jeg skulle finde ud af, at jeg godt kunne være mig uden alkohol, fastslår han.
Da alkoholen ikke længere fyldte, begyndte tankerne om arbejde igen at melde sig. Men René vidste også, at han havde brug for en langsom og tryg vej tilbage.

## Det helt rigtige sted

Gennem samarbejdet med virksomhedskonsulent Jesper Bjerg Sundsdal opstod idéen om en praktik som graver, og i april 2026 kommer han til samtale på Barløse Kirkegård og møder graverne Elly og Peer. Kemien var der fra første møde, og der blev hurtigt aftalt en praktikstart.

> – Jeg fik en langsom start, og den gode kemi og de hyggelige fælles pauser gjorde, at jeg følte mig velkommen med det samme, fortæller René.

![](https://www.assens.dk/i/MOLIRIMEDIA/6c1299af-1e0a-463d-a4f5-b470f839cdf9?width=800)

Hos Barløse Kirkegård var der plads til fleksibilitet og til at tage tingene i det rette tempo. Ifølge Elly Søgaard blev det hurtigt tydeligt, at René ikke blot var en ekstra hjælpende hånd.
– Han er et dejligt indslag i hverdagen. Han tager ansvar, møder folk med et smil og har en god fornemmelse for de mennesker, vi møder i jobbet, fortæller hun med et varmt smil.
Da både Elly og Peer går på pension i oktober, vidste de at der ville blive en stilling ledig, og de opfordrede René til at søge den. Han søgte. Og han fik jobbet.

## At blive set som et menneske

Når René ser tilbage på sin vej hertil, er der én ting, der går igen. Mennesker. De mennesker, der lyttede. De mennesker, der gav ham tid. Og de mennesker, der troede på ham, når han ikke selv gjorde.
– Elly tog imod mig med omsorg, rummelighed og åbne arme. Jesper har været fantastisk til at se mig som menneske. Jeg har følt mig set, hørt og forstået, erklærer han med et stort smil.
I dag er René ved at finde sig til rette i sit nye liv på Vestfyn og det får ham til at se optimistisk på fremtiden.
– Jeg bliver langsomt en del af lokalsamfundet og begynder at slå rødder. Jeg er bare landet det helt rigtige sted, slutter han.

Af Birgitte Alm, Jobcenter Assens