Udbudsmøde, d. 12. april 2023
Er du interesseret i at byde ind på udbud eller i at være leverandør til Assens Kommune? Så kan det være det kommende udbudsmøde er noget for dig.
Assens Kommune inviterer nemlig til udbudsmøde:
Onsdag den 12. april fra 16.00 – 18.00
Assens Rådhus i kantinen, Rådhus Allé 5, 5610 Assens
Her vil vi og Assens Forsyning gennemgå de kommende udbud på forsyningsområdet, nye kommunale bygge- og anlægsarbejder samt kommunens udbudsplan på andre områder.
På mødet vil du yderligere blive klædt på i forhold til Assens Kommunes indkøbspolitik, udbudsregler, den fælles fynske arbejdsklausul samt få en introduktion til kommunens leverandørportal.
Herefter vil der være tid til spørgsmål, dialog og networking, og du vil også blive budt en sandwich og noget at drikke.
Tilmeld dig senest onsdag d. 5. april på formularen nederst på denne side.
Har du yderligere spørgsmål, så kontakt Økonomichef, Morten Bentsen på 24 61 58 21.
Vi glæder os til at se jer.