Brevstemmer
Du kan brevstemme fra tirsdag den 7. oktober til og med fredag den 14. november 2025 kl. 16:00
Brevstemmeafgivning foregår på en lidt anden måde end når du stemmer på selve valgdagen. Når du har fremvist gyldig legitimation som for eksempel dit pas, kørekort eller dit sundhedskort (det gule sygesikringsbevis), vil du få udleveret stemmeseddel og kuvert, som du skal lægge stemmesedlen i, når den er udfyldt. Du vil derudover få udleveret et følgebrev, som du skal datere og underskrive.
Du kan få hjælp til at brevstemme.
Du kan brevstemme på ethvert folkeregister i landet, uanset hvilken kommune, du bor i.
Værd at vide
Du kan brevstemme fra tirsdag den 7. oktober 2025 til og med fredag den 14. november 2025, kl. 16:00.
Brevstemmeafgivning foregår på en lidt anden måde end når du stemmer på selve valgdagen. Når du har fremvist gyldig legitimation som for eksempel dit pas, kørekort eller dit sundhedskort (det gule sygesikringsbevis), vil du få udleveret stemmeseddel og kuvert, som du skal lægge stemmesedlen i, når den er udfyldt. Du vil derudover få udleveret et følgebrev, som du skal datere og underskrive.
Du kan brevstemme på ethvert folkeregister i landet, uanset hvilken kommune, du bor i.
I Assens Kommune kan der brevstemmes i Borgerservice på Assens Rådhus og på bestemte tidspunkter på kommunens biblioteker.
Brevstemme i Borgerservice
Du kan brevstemme i Borgerservice på Assens Rådhus, Rådhus Allé 5, 5610 Assens i åbningstiden:
Mandag kl. 10:00 - 15:00
Tirsdag kl. 10:00 - 15:00
Onsdag - LUKKET
Torsdag kl. 10:00 - 17:00
Fredag kl. 10:00 - 13:00
Udvidet åbent for brevstemning i Borgerservice:
Lørdag den 1. november 2025 kl. 10:00 - 12:00
Lørdag den 8. november 2025 kl. 10:00 - 12:00
Fredag den 14. november til kl. 16:00
På de ekstraordinære åbningstidspunkter er der alene mulighed for at brevstemme.
Brevstemme på bibliotekerne
Tommerup, Glamsbjerg og Haarby Bibliotek på onsdage i ulige uger i uge 41, uge 43, uge 45 (hhv. den 8. oktober, den 22. oktober, den 5. november)
Kl. 09.00 - 10.30 Tommerup Bibliotek - Tallerupvej 85, 5690 Tommerup
Kl. 11.00 - 12.30 Glamsbjerg Bibliotek - Søndergade 3A, 5620 Glamsbjerg
Kl. 13.30 - 15.00 Haarby Bibliotek - Skolevej 10A, 5683 Haarby
Vissenbjerg og Aarup Bibliotek på onsdage i lige uger i uge 42, uge 44, uge 46 (hhv. den 15. oktober, den 29. oktober, den 12. november)
Kl. 09.30 - 11.30 Vissenbjerg Bibliotek - Vestergade 2, 5492 Vissenbjerg
Kl. 12.30 - 14.30 Aarup Bibliotek - Bredgade 73, 5560 Aarup
Hjælpemidler til brevstemmeafgivning
Hjælpemidler til rådighed på alle brevstemmesteder:
- lup, der forstørre ca. fire gange
- LED-lampe, hvor lysstyrke og farve kan reguleres
- en sort pen
Derudover er der i Borgerservice på Assens Rådhus opstillet en handicapstemmeboks med et hæve/sænkebord, der gør det lettere for kørestolsbrugere m.fl.
På Rådhuset er der også mulighed for at benytte en CCTV skærm.
Hjælpemidler til rådighed på alle brevstemmesteder:
- lup, der forstørre ca. fire gange
- LED-lampe, hvor lysstyrke og farve kan reguleres
- en sort pen
Derudover er der i Borgerservice på Assens Rådhus opstillet en handicapstemmeboks med et hæve/sænkebord, der gør det lettere for kørestolsbrugere m.fl.
På Rådhuset er der også mulighed for at benytte en CCTV skærm.
Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde på valgstedet på valgdagen, har du mulighed for at afgive din stemme i hjemmet. Vær opmærksom på at du har mulighed for at stemme fra din bil på valgdagen.
Du kan søge om at brevstemme i eget hjem fra tirsdag den 21. oktober 2025 og frem til fredag den 7. november 2025, kl. 11:00.
Sådan søger du om at stemme i eget hjem
Telefonisk - ringe på tlf. 64 74 74 40
Du skal her oplyse dit cpr. nr., navn, adresse og telefonnummer.
Ansøgningsskema
Ansøgningsskema - anmod om at brevstemme i hjemmet
Hvornår kommer vi hjem til dig?
Umiddelbart efter den 7. november 2025 vil du få at vide, på hvilken dag og tidspunkt brevstemmemodtagerne kommer hjem til dig.
Modtagelse af brevstemme i eget hjem vil foregå tirsdag den 11. november og onsdag den 12. november 2025.
På plejehjem eller plejecentre
Bor du på plejehjem eller plejecenter, vil du få mulighed for at stemme her. Du får nærmere information fra personalet.
På sygehuset
Er du indlagt på sygehuset hjælper personalet dig med at stemme.
Du kan brevstemme fra og med den 3. tirsdag i august måned i valgåret, hvis du:
- opholder dig midlertidigt i udlandet, fx hvis du er på ferie eller studie- eller forretningsrejse. I de tilfælde kan du brevstemme i udlandet ved enhver dansk ambassade eller ethvert dansk konsulat i det land, hvor du befinder dig.
- opholder dig i Grønland eller på Færøerne eller gør tjeneste på et dansk skib i udenrigsfart eller danske havanlæg - fx boreplatforme. Så kan du brevstemme der.
Hvis du ønsker at stemme fra udlandet, kan du henvende dig til den danske ambassade eller et dansk konsulat i det land, du befinder dig i.
Frist for at brevstemme
Der er ingen frist for, hvornår du senest kan brevstemme, hvis du opholder dig i udlandet. Din brevstemme vil dog kun tælle med, hvis den er kommet frem til kommunen, inden afstemningen går i gang på valgdagen. Det er derfor en god idé at brevstemme i så god tid som muligt, så din brevstemme kan nå at komme frem til kommunen, inden afstemningen starter kl. 8 på valgdagen.
Skrevet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet