Regler og information om valget
Tirsdag den 24. marts 2026 afholdes der Folketingsvalg. Ved valget skal der vælges 179 medlemmer, heraf 175 i Danmark, 2 på Færøerne og 2 i Grønland.
Jeg er flyttet fra en kommune til en anden
For at kunne stemme til Folketingsvalget skal man på valgdagen:
- har dansk indfødsret (dansk statsborgerskab)
- er fyldt 18 år
- har fast bopæl i riget
- ikke er umyndig
Hvornår må valgplakater ophænges?
Valgplakater må ophænges i forbindelse med folketingsvalg, kommunal- og regionalvalg, valg til Europaparlamentet, folkeafstemninger og andre valg, der afholdes på offentligretligt grundlag.
Valgplakater må ophænges i perioden fra kl. 12.00 den fjerde lørdag inden valgdagen indtil 8 dage efter valget. Det vil sige i perioden lørdag den 28. februar kl. 12 til onsdag den 1. april 2026.
Ved folketingsvalg må valgplakaterne tidligst hænges op, når valget er udskrevet.
Valgplakater der ikke er nedtaget
Valgplakater der ikke er nedtaget 8 dage efter valget, senest den 1. april 2026, vil blive nedtaget af Assens Kommune på partiernes regning. Nedtagningen vil blive afregnet med 150 kr. pr. plakat og kan efterfølgende afhentes på Entreprenørgården, Indre Ringvej 15, 5560 Aarup.
Lommeguide til ophængning af valgplakater
Hent vejdirektoratets miniguide til opsætning af valgplakater. Guiden kan downloades og gemmes på smartphones.
Flere regler for ophængning af valgplakater
Læs alle reglerne for ophængning af valgplakater på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside
Hvis du flytter fra en kommune til en anden kort før et valg, kan du risikere at skulle afgive din stemme i den kommune, du er flyttet fra. For at stemme i den nye kommune skal du anmelde din flytning til kommunen senest 15 dage før valgdagen.
Du har mulighed for at brevstemme i en hvilken som helst kommune i Danmark. Brevstemmer du i en anden kommune, end hvor du bor, sørger denne kommune for at sende brevstemmen til din hjemkommune.
Skrevet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Hvis du flytter inden for kommunen kort op til et valg, skal du anmelde din flytning til kommunen senest 15 dage før valgdagen for at kunne stemme på dit nye afstemningssted.
Hvis du ikke når det, skal du stemme på dit gamle valgsted.
Skrevet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Hvis du er flyttet hjem til Danmark fra udlandet kort før et valg, er det vigtigt, at du hurtigt får meldt din flytning til den kommune, du flytter hjem til. Du kan kun stemme, hvis du har meldt flytningen senest 7 dage inden valgdagen.
Ved folketingsvalget den 1. november 2022 skal du have anmeldt flytningen senest tirsdag den 25. oktober 2022.
Skrevet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Du kan klage over et afholdt valg, hvis du mener, at der er noget i valghandlingen, der ikke er foregået korrekt.
Klager skal være modtaget senest en uge efter valgdagen.
Klager over Folketingsvalget skal stiles til Folketinget og sendes til Indenrigs og Sundhedsministeriet på mail: valg@assens.dk
Valgansvarlig
Lene Wilhøft
Tlf.: 29 37 90 68
Mail: lewil@assens.dk
Valgsekretariatet
Tlf.: 6474 7500
Janne Kornbeck
Tlf.: 6474 7371
Mail: jkhve@assens.dk