icon-Sundhed-og-sygdom

Sundhed og sygdom

Genoptræning og vedligeholdende træning

COVID-19

Der kan være ændringer vedrørende genoptræning i øjeblikket. Læs mere her.

Genoptræning efter sygehusbehandling

Når der vurderes fra sygehuset, at du har behov for genoptræning efter indlæggelse, modtager Assens Kommune en genoptræningsplan fra sygehuset.

Efter Sundhedslovens bestemmelser kan en genoptræningsplan være almen eller specialiseret. Ved den almene er det kommunen, der varetager træningen. Ved den specialiserede genoptræningsplan foregår træningen på sygehuset.

De trænende terapeuter kontakter dig, når de har modtaget en almen genoptræningsplan, og meddeler dig, hvornår du kan forvente at påbegynde træningen.
Som borger har du frit valg til at vælge træning i en anden kommune, hvis denne har mulighed for at give dig ydelsen. Ønsker du at benytte dit frie valg, aftales dette med de trænende terapeuter i Assens Kommune.

Kørsel

Du kan læse om dine muligheder for kørsel her: Kørsel til genoptræning efter sygehusbehandling - 2021

Genoptræning uden forudgående sygehusbehandling

Oplever du et pludseligt tab af funktioner eller færdigheder f.eks. forårsaget af sygdom eller fald, kan Assens Kommune tilbyde genoptræning. (Servicelovens § 86 stk. 1). Genoptræningen kan søges på Assens Kommunes ansøgningsskema, som du finder i selvbetjeningsfeltet.

Umiddelbart efter, at Assens Kommune har modtaget din ansøgning, kvitterer vi for modtagelsen.

Borgeren skal som udgangspunkt selv dække eventuelle udgifter til transport.

Her kan du finde kvalitetsstandarden for Genoptræning uden forudgående sygehusbehandling

Vedligeholdelsestræning

Har du nedsat funktionsniveau og behov for støtte til træning, kan Assens Kommune tilbyde vedligeholdende træning på hold. (Servicelovens § 86 stk. 2). Genoptræningen kan søges på Assens Kommunes ansøgningsskema, som du finder i selvbetjeningsfeltet.

Umiddelbart efter, at Assens Kommune har modtaget din ansøgning, kvitterer vi for modtagelsen.

Borgeren skal som udgangspunkt selv dække eventuelle udgifter til transport.

Her kan du finde kvalitetsstandarden for Vedligeholdelsestræning

Kontakt Genoptræning og vedligeholdende træning - Administrationen

Åbningstider:
Mandag - torsdag 8.00 - 14.00
fredag 8.00 - 12.30

Tlf: 64 74 67 43

Send sikker e-mail via borger.dk
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge din Nem ID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.