icon-Sundhed-og-sygdom

Sundhed og sygdom

Stresskursus i naturen - kun for mænd

Assens Kommune tilbyder det gratis kursus Stresskursus i naturen – kun for mænd. Kurset henvender sig til dig, der bor i kommunen, er over 18 år og føler dig stresset.

I naturen er der tid og rum til eftertanke. Alene det at være i naturen sænker blodtrykket samt mængden af stresshormoner i kroppen.

ER KURSET NOGET FOR DIG?

Nikker du genkendende til flere af nedenstående udsagn, kan det være tegn på begyndende stress.

Oplever du, at:

  • du er træt, uoplagt og mangler engagement?
  • du let bliver irritabel, får angst eller kommer i dårligt humør?
  • du har søvnproblemer?
  • du er ubeslutsom, lægger opgaver til side og udskyder mere end du plejer? 
  • du har svært ved at koncentrere dig?


KURSET ER FOR DIG, SOM:

  • er mand
  • kan være i naturen i 3 timer
  • har lyst til at få gang i kroppen og få mere energi 
  • har mod på, at opleve naturen forskellige steder i Assens kommune  
  • har lyst til at være en del af en gruppe af andre mænd, der oplever nogle af de samme symptomer på stress som dig selv.


HVORDAN FOREGÅR DET?

Kurset løber over 6 mødegange. Hver mødegang varer 3 timer, og der vil hver gang være:

  • et oplæg omkring håndtering af stress ved Sundhedskonsulent Helle Thode Frifeldt
  • en naturoplevelse/et indslag ved Naturvejleder Christian Heller 


OPSTART OG MØDESTED:

Næste kursusstart: Kontakt Sundhedskonsulenten

Vi mødes hver gang fra kl. 12 - 15.00, og vi mødes hver gang forskellige steder i naturen i Assens Kommune.


For yderligere information kontakt: 

Sundhedskonsulenten på tlf. 64 74 71 66 / 24 97 12 79

Du er også velkommen til at sende en mail til  sundhedskonsulenterne