Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Hvad tilbyder Sygeplejen i Assens Kommune?

Sygepleje ydes som udgangspunkt som midlertidig hjælp, indtil du helt eller delvist kan klare dig selv sammen med dine pårørende. Sygeplejen tilbydes som del af Helhedsplejen.

Som borger i Assens Kommune kan du få sygepleje når:

  • du har en kronisk sygdom eller flere, der gør din situation kompliceret
  • du får behov for at få din medicin doseret. Det besluttes i samarbejde med din praktiserende læge, om opgaven kan løses af apoteket, hvor en maskine udfører opgaven
  • du er svækket efter sygehusophold
  • du har brug for hjælp til at komme til kræfter igen efter sygdom
  • du har brug for støtte til at forebygge komplikationer til sygdom eller svækkelse (tryk, fald, ernæring m.m.)
  • du har brug for hjælp for at kunne tilbringe din sidste tid hjemme

Du kan blive henvist til sygepleje via din praktiserende læge eller sygehuset.

Sygeplejen kan døgnet rundt tilbyde dig:

  • Råd og vejledning om sundheds- og helbredsproblemer
  • Pleje og behandling

Hvis du er på besøg eller holder ferie i en anden kommune, kan du stadig få hjælp til sygepleje. Sygeplejen bliver leveret af opholdskommunen.

Hvem udfører sygepleje?

Sygeplejen leveres af sygeplejersker ansat i Helhedsplejen i Assens Kommune.

Sygeplejersken kan beslutte, at social- og sundhedshjælpere eller social- og sundhedsassistenter i Helhedsplejen varetager sygeplejen. Du kan også møde sygeplejestuderende og SOSU-elever.

Alle medarbejdere har et identitetskort med navn og billede, som de skal vise, hvis du beder om det. Medarbejderne har tavshedspligt.

Koster det noget at modtage sygepleje?

Hjælp til sygepleje er uden egenbetaling og tilbydes indtil, at vi vurderer, at du ikke længere har behov for hjælp.

Du kan blive bedt om at købe kompressionsstrømper, doseringsæsker, plastikkasse med låg, vægt, termometer, gips.

Sygepleje til feriegæster i Assens Kommune

Helhedsplejen

Ring til os

Pr. 1.10.2025 er hjemmeplejen og sygeplejen samlet under Helhedsplejen.

Ris & ros til hjemmesiden

Få seneste nyt

Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens

CVR: 29189692

Telefon: 64 74 74 74

Nyttige links