icon-Skole-og-uddannelse

Skole og uddannelse

Forberedende grunduddannelse i Assens Kommune - FGU

Er du ung under 25 år og endnu ikke startet på en ungdomsuddannelse? Så er FGU måske det rette valg for dig...

Hvad er den forbedrende grunduddannelse (FGU)?

FGU er et nyt uddannelsestilbud.

På FGU går praksis, produktion og praktik hånd i hånd. Det vil sige, at du får chancen for at lære både med hænderne og hovedet.

Samtidig er der stor fokus på sociale relationer, hvor du kan se frem til et godt miljø med mange sociale aktiviteter.

Der er optag af elever to gange om året, og du har selv indflydelse på, hvilket uddannelsesspor, der passer bedst til dig. FGU består af tre spor, som kan tilpasses dine interesser og kompetencer.

  • Almen grunduddannelse (agu): Her kan du blive bedre til almene fag som f.eks. dansk og matematik
  • Produktionsgrunduddannelse (pgu): Pgu er rettet mod dig der elsker at arbejde praktisk og lærer bedst ved at bruge dine hænder
  • Erhvervsgrunduddannelse (egu): Med egu er du i virksomhedspraktik det meste af tiden, men har også et skoleforløb

Hvem er FGU til?

Uddannelsen er til dig der, der er under 25 år, og måske er i tvivl om, hvad du kan og vil. Måske er du ikke helt afklaret eller parat til at starte på en ungdomsuddannelse, som skyldes faglige, personlige eller sociale udfordringer.

FGU tilbyder mange forskellige muligheder ud fra en individuel vurdering af dine kompetencer og behov. Du skal sammen med din klasselærer eller vejleder finde ud af, om FGU er et godt valg for dig. Hvis din uddannelsesparathedsvurdering (upv) fra folkeskolen viser, at du ikke er parat til uddannelse, så er det måske oplagt at kigge på FGU.

Lyder FGU som noget for dig?

Se om du kan sætte flueben ved følgende kriterier:

  • Du er under 25 år
  • Du mangler motivation eller at få afklaret hvad dine muligheder er
  • Du går i 8., 9., eller 10. klasse
  • Du har ikke gennemført en ungdomsuddannelse
  • Du er ikke i fuldtidsjob
  • Du har brug for en særlig forberedende indsats

Hvor kan jeg tage FGU uddannelsen i Assens Kommune?

Der vil være forskellige skoler rundt omkring på Fyn, som udbyder FGU uddannelsen. Der er mulighed for at vælge én af disse skoler, hvis deres tilbud, passer til din uddannelsesplan.

FGU Fyn Assens ligger i Glamsbjerg. 

Hvem skal du kontakte?

Hvis FGU lyder interessant for dig, så henvend dig til din klasselærer, UU vejleder eller sagsbehandler, som kan guide dig videre i forløbet. I kan sammen finde ud af, om FGU er et godt valg for dig.

Du kan også kontakte Ungeenheden.

Praktiske oplysninger:

  • FGU opstart den 1. august 2019
  • Fra august 2019 kan man løbende få individuel vurdering til FGU uddannelsen
  • Løbende optagelse på basismodulet
  • Du får en skoleydelse, når du går på FGU. Ydelsen varierer, i forhold til, om du bor hjemme eller for dig selv. Har du børn, er det også muligt at få et tillæg

 

 

Kontakt Ungeenheden

Tlf: 64 74 75 17

Send sikker e-mail via borger.dk
Send sikker e-mail via virk.dk
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge din Nem ID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.