Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Dansk kørekort i udlandet (International kørekort)

Dit danske kørekort gælder i EU, men uden for EU kan du få brug for et internationalt kørekort.

Du kan få udstedt et international kørekort i Borgerservice, hvis du har et gyldigt dansk kørekort.

Du skal bestille en tid og møde personligt op, og medbringe dit kørekort.

Bestil tid Krav til pasbilleder

Ofte stillede spørgsmål

Du kan køre med dit danske kørekort på Færøerne, i Grønland, Schweiz og i alle EU- og EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein). Du skal altid huske at medbringe dit fysiske kørekort, når du kører i udlandet, da dit digitale kørekort i kørekort-appen kun gælder i Danmark.

Skrevet af Færdselsstyrelsen

Hvis du opholder dig i et land uden for EU eller EØS, Island, Norge, Liechtenstein, Færøerne og Grønland, skal du muligvis have et internationalt kørekort. Et internationalt kørekort er en oversættelse af dit danske kørekort. Det internationale kørekort erstatter ikke dit almindelige kørekort, og derfor skal du også medbringe dit danske kørekort under kørsel i lande, der kræver internationalt kørekort.  

Om du skal have et internationalt kørekort eller ej, afhænger af reglerne i det land, du rejser til. Du kan kontakte ambassaden i det land, du skal besøge, for yderligere information.  

Vær opmærksom på, at du muligvis skal have flere internationale kørekort, hvis du skal køre i flere lande på samme rejse. 

Skrevet af Færdselsstyrelsen

Du kan kun få udstedt et internationalt kørekort, hvis du har et gyldigt dansk kørekort. Det internationale kørekort er gyldigt 1 år fra udstedelsesdatoen.

For at få udstedt et internationalt kørekort skal du møde personligt op i borgerservice i en valgfri kommune i Danmark. Husk at bestille tid.

2 ting, du skal tage med i borgerservice:

  • Dit gyldige danske kørekort
  • Kørekortfoto (nogle kommuner tilbyder, at du kan få taget et foto på stedet mod betaling)

Skrevet af Færdselsstyrelsen

Skrevet af Færdselsstyrelsen

Du skal selv sørge for et foto til dit nye kørekort. Flere kommuner tilbyder, at du kan få taget et foto i borgerservice mod betaling. Husk at bestille tid. 

Der er specielle krav til det fotografi, der skal bruges i dit kørekort:

  • Det skal være af god kvalitet, holdbart, egnet til indscanning og uden stempler eller andre skader.
  • Det skal ligne dig.
  • Det skal have størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet måler mellem 30-36 mm i højden.

  • Det skal tages lige forfra og vise dit ansigt uden hovedbeklædning og det øverste af skuldrene.

  • Ansigtet skal være jævnt belyst.

  • Begge øjne skal være helt synlige, og blikket skal være rettet mod kameraet.

  • Hovedbeklædning må kun bæres, hvis ansøger anmoder om det af religiøse grunde. Hvis der gives tilladelse, skal pandeparti, kindben og hage være tydelige. Den synlige del af ansigtet skal være jævnt belyst, og begge øjne skal være helt synlige og blikket rettet mod kameraet.

  • Munden skal være lukket.

  • Briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser.

  • Baggrunden skal være lys og uden skygger eller motiver.

Skrevet af Færdselsstyrelsen

Team Pas og kørekort

Rådhus Allé 5

5610 Assens

Ring til os

Ris & ros til hjemmesiden

Få seneste nyt

Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens

CVR: 29189692

Telefon: 64 74 74 74

Nyttige links