icon-Pas_kørekort-og-sundhedskort

Pas, kørekort og sundhedskort

Kørekort til 17-årige - en forsøgsordning

Bilnøgle

Husk at bestille tid!

Krav om mundbind eller visir

Vær opmærksom på, at du skal bære mundbind eller visir på Rådhuset og i Jobcenteret. 

Kørekort til 17-årig - en forsøgsordning

Den 1. januar 2017 starter en 3-årig forsøgsordning, hvor man som 17-årig kan tage kørekort, og derefter køre bil med en erfaren bilist som ledsager, til man fylder 18 år.

På den måde får den unge bilist træning i at køre bil sammen med en voksen, der kan hjælpe og give gode råd undervejs.

Først når man er fyldt 18 år, må man køre bil alene.

Både den 17-årige og den voksne ledsager skal opfylde en række krav for at måtte køre sammen. Det er vigtigt at sætte sig grundigt ind i reglerne, så træningen bliver både lovlig og sikker.

Baggrund

Baggrunden for forsøgsordningen er, at erfaringer fra udlandet viser, at unge, der har øvet bilkørsel med en ledsager som 17-årige, bliver mere sikre bilister, når de må køre alene som 18-årige.

Forsøget vil blive evalueret både løbende og ved dens afslutning. På baggrund af resultaterne bliver det senere besluttet, om ordningen skal gøres permanent eller om der fx skal laves ændringer.

 

Få styr på reglerne

  • Fra 1. januar 2017 kan du starte på køreskolen, når du er 16 år og 9 måneder.

    Før du starter på køreskolen, skal du sikre dig, at begge dine forældre (indehavere af forældremyndigheden) vil give dig tilladelse til at køre bil som 17-årig. De skal nemlig skrive under på, at de giver dig lov på din ansøgning om kørekort.

    Du kan tidligst gå til praktisk køreprøve, når du er fyldt 17 år.

    Når du har bestået teori- og køreprøve, må du køre bil med en erfaren bilist - fx din mor og/eller far - som ledsager, indtil du er 18 år.

    Krav til ledsageren

    Ledsageren skal være mindst 30 år. Han/hun skal have haft et dansk udstedt kørekort til personbil i de seneste 10 år, og i den periode må kørekortet ikke have været frakendt.

    Ledsageren skal til enhver tid være i stand til lovligt at køre bilen. Han eller hun må fx ikke være fuld.

    Det er dit ansvar

    Det er dit ansvar, at du har fortalt ledsageren om de krav, han/hun skal opfylde for at køre med dig ved rattet. Du skal kunne dokumentere overfor politiet, at du har gjort det. Du kan se her hvordan

    Træn ofte

    Det er en god idé at træne så meget som muligt sammen med en eller flere voksne, som du har det godt sammen med, har tillid til og som er gode til at lære fra sig. Så får du god rutine bag rattet og er en mere sikker bilist, når du bliver 18 år og må køre alene.

    Når du som 17-årig kører med ledsager, må du kun køre i Danmark.

  • Hvis du gerne vil fungere som ledsager for en 17-årig bilist, skal du opfylde en række krav:

    • Du skal være minimum 30 år

    • Du skal have haft et dansk udstedt kørekort til kategori B (alm. bil) i de seneste 10 år. I den periode må kørekortet ikke have været frakendt – hverken betinget eller ubetinget.

    • Du skal have et gyldigt kørekort til kategori B (almindelig bil), der er udstedt i Danmark.

    • Du skal altid medbringe dit kørekort

    • Du skal til enhver tid lovligt kunne køre bilen. Dvs. at du ikke må have en promille over 0,5, have indtaget ulovlige stoffer eller være så træt eller syg, at du ikke kan køre bilen forsvarligt.

    Når I kører, er det din opgave at give råd og vejledning til den 17-årige og hjælpe ham/hende med at bevare overblikket på turen.

    Det er den 17-årige, der er juridisk fører af bilen og dermed har ansvaret for kørslen.

    Når du fungerer som ledsager for en 17-årig, må I kun køre i Danmark.

  • Når en 17-årig kører din bil, vil bilens lovpligtige forsikring som udgangspunkt dække på samme måde, som hvis andre med gyldigt kørekort kører bilen.

    Men vær opmærksom på, at du som ledsager for en 17-årig skal opfylde en række krav - selvom du "kun" er passager.

    Nogle forsikringer har højere selvrisiko for førere under 25 år.

    Kontakt dit forsikringsselskab, hvis du er tvivl om noget.

  • Få hjælp til at vælge køreskole

    Før du som 17-årig må køre bil med en ledsager, skal du tage kørekort.

    Fra 1. januar 2017 (og ikke før!) må du tidligst starte på køreuddannelsen, når du er 16 år og 9 måneder.

    Men hvordan vælger du køreskole, hvad får du for pengene og hvad indeholder undervisningen?

    Kørekort til 17-årige (Ledsagerordningen) | SIKKERTRAFIK.DK

    Få svar på sikkertrafik.dk/kørekort

Se også ...

Kontakt Borgerservice iøvrigt

Tlf: 64 74 75 10

Send sikker e-mail via borger.dk
Send sikker e-mail via virk.dk
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge din Nem ID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.