icon-Pas_kørekort-og-sundhedskort

Pas, kørekort og sundhedskort

International kørekort

I lande uden for EU skal du have et international kørekort.

Du skal have et international kørekort, når du rejser uden for EU.
  • Dit almindelige kørekort er tilstrækkeligt i alle EU-lande, Schweiz og de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein).

    Hvis du opholder dig i et land uden for EU eller EØS, skal du muligvis have et internationalt kørekort. Hvorvidt du skal have et internationalt kørekort, afhænger af det pågældende land, du rejser til. Du kan kontakte ambassaden for det land, du rejser til for yderligere information. Vær opmærksom på, at du muligvis skal have flere internationale kørekort, hvis du skal køre i flere lande på samme rejse.

    Medbring dit almindelige, gyldige kørekort sammen med det internationale

    Et internationalt kørekort erstatter ikke det almindelige kørekort, men betragtes som en anerkendt oversættelse af dit danske kørekort. Derfor skal du også medbringe dit almindelige kørekort. Du kan kun få udstedt et internationalt kørekort, hvis du har et gyldigt dansk kørekort.

    Priser på ombytning af kørekort (2023)Pris
    Ombytning af udenlandsk kørekort til dansk kørekort, bortset fra kategori LK og AM (lille og stor knallert)280 kr.
    Ombytning af udenlandsk kørekort til dansk kørekort til kategori LK og AM (lille og stor knallert)140 kr.
    Tvungen ombytning som følge af nye regler og lignende140 kr.

    Du får dit internationale kørekort ved at møde personligt op i en hvilken som helst kommunes borgerservice. 

    Inden du møder op i borgerservice skal du sikre dig, om din kommune kræver tidsbestilling inden fremmøde. Herudover skal du medbringe:

    • dit gyldige, danske kørekort
    • pasfoto efter gældende regler.

Artiklerne er importeret fra Borger.dk

Sådan for du et international kørekort

  • Du skal bestille en tid i Borgerservice.

  • Du skal medbringe dit gyldige, danske kørekort

  • Du skal selv møde personligt op og afgive din underskrift.

  • Du har mulighed for, at få taget et pasfoto i Borgerservice prisen er 130 kr.

  • Hvis du selv medbringer et pasfoto, skal det leve op til disse krav til pasbilleder.

  • Du får det internationale kørekort med, inden du går.

Se også ...

Kontakt Borgerservice iøvrigt

Tlf: 64 74 75 10

Send sikker e-mail via borger.dk
Send sikker e-mail via virk.dk
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge din MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.