icon-Omsorg-og-støtte

Omsorg og støtte

Kropsbårne hjælpemidler

Du skal søge digitalt om kropsbårne hjælpemidler.
Du skal bruge din NemID, når du søger. Har du ikke allerede en NemID, kan du bestille en på www.nemid.nu eller i Borgerservice.

Husk at vedhæfte supplerende informationer fra din læge, hvis de findes.

Du finder ansøgningen i selvbetjeningsboksen nederst på siden.

Hvis du er tilmeldt Digital Post, vil du modtage afgørelsen deri.


Hvad kan du søge om?

Du kan søge om kropsbårne hjælpemidler efter servicelovens §§ 112 og 113 hvis de:

  • i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne
  • i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet
  • er nødvendige for, at du kan udøve et erhverv


Du kan fx søge om:

  • arm- og benproteser
  • brystproteser
  • hørehjælpemidler*
  • ortopædisk fodtøj, forhøjelse af fodtøj samt ortopædisk fodindlæg
  • almindeligt fodtøj, hvis der er en forskel på fødderne på mindst to hele skonumre
  • kompressionsstrømper
  • inkontinens- og stomihjælpemidler
  • diabetesartikler 
  • parykker
  • støttekorsetter
  • skinner og bandager
  • kørsel til bandagist


Høreapparater

*Region Syddanmark har opgaven vedrørende høreapparater med offentligt tilskud. Du kan læse mere om høreapparatbehandling på regionens hjemmeside, hvor du også kan bestille nye batterier.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål eller brug for vejledning, kan du kontakte:

Tina Miller Dahl, sagsbehandler. Tlf. 64 74 71 52

Helle Nissen, sagsbehandler. Tlf. 64 74 71 41