icon-Omsorg-og-støtte

Omsorg og støtte

Seniorlivsmesse - Det gode liv skaber vi sammen

Et tilbud til seniorer +65 som supplement eller alternativ til et forebyggende hjemmebesøg.

Tid og sted

Næste Seniorlivsmesse finder sted:

Onsdag den 26. oktober 2022, kl. 13.00 -15.30  i Aarup Fritidscenter, Ormehøjvej 4, 5560 Aarup.

Program for Seniorlivsmessen

  • 13.00 - 13.20
    Velkomst til seniorlivsmesse ”Det gode liv skaber vi sammen" 
    Introduktion til seniorlivsmessens formål og indhold.
  • 13.20 - 13.40
    ”10 råd til det gode liv”
    Hør om hvordan fællesskaber, havearbejde og et godt grin kan give flere gode leveår. 
  • 13.40 - 14.40
    Besøg standene på markedspladsen. Her kan du møde organisationer og lokale foreninger, der repræsenterer muligheder for at være aktiv. Du kan også møde repræsentanter fra forskellige kommunale tilbud herunder sygeplejeklinikkerne, genoptræning, hjælpemidler m.fl.
  • 14.40 - 15.10
    Forskellige lokale aktive seniorer fortæller om deres perspektiv på et godt seniorliv

Kommende Seniorlivsmesser

Dato og sted for de næste 3 arrangementer:

  • Onsdag den 15. marts 2023 – Haarby hallerne
  • Onsdag den 25. oktober 2023 – Arena Assens
  • Onsdag den 13. marts 2024 - Fyrtårn Tommerup

Organisationer, der ønsker at deltage med en stand

De organisationer, der tilbyder aktiviteter, rådgivning eller lignende for seniorgruppen kan deltage i messens ”markedsplads” med en stand ved at kontakte forebyggelseskonsulenterne for aftale herom. 

Organisationer og virksomheder med kommercielt sigte kan ikke deltage i messens "markedsplads".

Har du spørgsmål kan du kontakte Forebyggelseskonsulenterne:

  • Sandra Røjgaard, telefon 64 74 70 71
  • Gitte Bøtcher, telefon 64 74 68 62
  • Elisabeth Bengstrøm, telefon 64 74 70 65

Bliver telefonen ikke taget, ringer forebyggelseskonsulenten tilbage, så snart der er mulighed for det.

Baggrund for Seniorlivsmessen

Kommunen skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg til ældre jf. servicelovens §79. Formålet med hjemmebesøget er at:

  • understøtte den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for ældre borgere ved at yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder.
  • gøre opmærksom på tilbud, som vil kunne bidrage til at forebygge eller løse eventuelle problemer, inden de udvikler sig. Fx ved at informere om frivillige organisationers tilbud, om kommunale tilbud af sundheds- og socialfaglige tilbud samt om, hvordan sociale netværk kan styrkes.
  • understøtte den enkelte i at udnytte sine egne ressourcer, mestre egenomsorg og dermed styrke autonomien samt bevare funktionsevnen længst muligt evt. forbedre den.

Ikke alle der tilbydes et forebyggende hjemmebesøg ønsker at tage imod tilbuddet. Derfor tilbyder Assens Kommune alle seniorer over 65 år at deltage i en Seniorlivsmesse, hvor man kan blive præsenteret for denne information – og hvor man kan møde repræsentanter for de lokale organisationer og kommunale tilbud.

Det udelukker ikke, at man også kan tage imod et besøg i hjemmet.

To gange årligt afholder forebyggelseskonsulenterne Seniorlivsmesse. Arrangementet placeres forskellige steder i kommunen, så man kan vælge at deltage dér, hvor man lettest kan komme til.

Der sendes invitationer i e-boks til +65 årige, der bor i de områder, hvor messerne afholdes.

Det vil sige til postnumre:

  • Glamsbjerg - Tommerup, når arrangementet er i Tommerup
  • Aarup - Vissenbjerg, når arrangementet er i Aarup
  • Ebberup - Haarby, når arrangementet er i Haarby
  • 5610 Assens, når arrangementet holdes i Assens

Derudover annoncerer vi også i lokalavisen.

Alle er velkomne.