Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Sundhed og omsorg Ældre Forebyggende hjemmebesøg til +65 år

Forebyggende hjemmebesøg til +65 år

- en samtale kan gøre en forskel

Du behøver ikke at have et konkret problem for at få et forebyggende besøg.

Et forebyggende hjemmebesøg er et tilbud fra kommunen om et uopfordret, men aftalt besøg i eget hjem. Formålet med besøget er at bidrage til, at du kan leve et så sundt og selvhjulpent liv, som muligt. På besøget oplyses om de muligheder, der er for at bevare et godt ældreliv, og det afklares, om der er behov for yderligere besøg eller et særligt behov for en forebyggende indsats. Samtalen er fortrolig, og der videregives kun oplysninger, hvis du har givet tilladelse. 

Vi kan ikke bevilge hjemmehjælp, hjælpemidler, træning eller andre kommunale ydelser, men vi kan finde frem til, hvem du skal henvende dig til, hvis du har behov.

Du tilbydes besøg:

  • det år du fylder 70 år, hvis du bor alene
  • det år du fylder 75 år og 80 år
  • næste besøg tilbydes, når du fylder 82 år, herefter tilbydes du årligt et besøg
  • er du over 65 år og mister din ægtefælle/samlever  eller er i en vanskelig livssituation tilbydes du et besøg

Er du over 65 år og føler, at det er vanskeligt at håndtere hverdagens udfordringer, kan du selv henvende dig for at få et besøg.

Tilbuddet gælder dog ikke for dig, der modtager både praktisk hjælp og personlig pleje.

Forebyggende besøg tilbydes efter Servicelovens § 79a.

Her kan du finde kvalitetsstandarden på Forebyggende hjemmebesøg

Seniorlivsmesse

Hvis du ikke ønsker besøg i hjemmet, men alligevel gerne vil blive klogere på dine muligheder for at få eller bevare et godt ældreliv, tilbyder Assens Kommune, at du kan deltage i Seniorlivsmessen - Det gode liv skaber vi sammen

Kontakt 

Kontakt forebyggelseskonsulenterne for yderligere oplysninger eller for at aftale et besøg.

Sandra Røjgaard, telefon 64 74 70 71

Gitte Bøtcher, telefon 64 74 68 62

Elisabeth Bengstrøm, telefon 64 74 70 65

Bliver telefonen ikke taget, ringer forebyggelseskonsulenten tilbage, så snart der er mulighed for det.

Send en besked til Forebyggelseskonsulenterne

OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge din MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit cpr.nr.

Få seneste nyt

Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens

CVR: 29189692

Telefon: 64 74 74 74

Telefontider

Nyttige links