---
title: "Fredede fortidsminder"
description: "Her finder du fx en beskrivelse af hvilke fortidsminder, der er beskyttet, herunder sten- og jorddiger."
date: "2024-10-30"
created: "2024-10-30"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Borger](https://www.assens.dk/borger)

                    [Miljø](https://www.assens.dk/borger/miljoe)

                [Fredede fortidsminder](https://www.assens.dk/borger/miljoe/fredede-fortidsminder)

# Fredede fortidsminder

 Sten- og jorddiger bærer på 2000 års historie og afspejler landskabets udvikling gennem tiden. De fortæller om Danmarks inddeling i sogne, landsbyfællesskaber og herregårdsområder, om markdrift, beskatning og ejerskabsforhold. Digerne udgør også vigtige levesteder for planter og dyr og spiller en betydningsfuld rolle for landskabets visuelle udtryk.

## Fortidsminder

Fortidsminder
så som sten- og jorddiger, gravhøje og andre levn fra fortiden er ligeledes
beskyttede i henhold til Museumslovens § 29, hvilket betyder, at der på
fortidsminder og inden for en afstand af 2 m fra dem, ikke må foretages
jordbehandling, gødes eller plantes. Der må heller ikke anvendes metaldetektor.

Assens
Kommune har ansvaret for:

- Pleje af sten-
     og jorddiger på kommunens arealer.
- Dispensation
     til gennembrud og fjernelse af diger (ulovligheder varetages af Slots- og
     Kulturstyrelsen).
- Udpegning og
     formidling af kommuneplanens beskyttelsesområder: landsbyer, herregårde,
     kirkeomgivelser, kystkulturmiljøer og arkæologiske beskyttelsesområder.
- Kommunen tager
     sig ikke af beskyttelsen af enkeltbygninger. Ansvaret for fredede
     bygninger varetages af Slots- og Kulturstyrelsen, mens udpegningen af
     bevaringsværdige bygninger sker i kommunen.

## Sten-
og Jorddiger

Sten-
og jorddiger er beskyttede i henhold til Museumslovens § 29 og må ikke
ødelægges, fjernes helt eller delvist, eller på anden måde ændres uden en
dispensation fra kommunen.

Registreringen af jorddiger, der er beskyttet kan findes på [geofyn.dk](https://dev.geofyn.dk/app/geofyn/?config=/api/v2/configuration/geofyn/configuration_borgerkort_01_5e7c7aa26261c840230885.json#dataforsyningen.sagsbehandlingskort/14/9.95/55.2676/danmarksarealinformation.bes_sten_jorddiger "geofyn.dk") (åbner i nyt vindue). Herudover er jorddiger beskyttede hvis de
ligger på, eller grænser op til, arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens §
3.

Stendiger
er altid beskyttede, uanset om de er registreret eller ej.

## Miljø og Natur

### Rådhus Allé 5

5610
Assens

### Ring til os

[64 74 75 11](tel:64%2074%2075%2011)

### Skriv til os

[Send sikker e-mail via borger.dk](https://post.borger.dk/send/8198bd6f-f011-426a-b2dc-f58a99b1b38d/25576cf6-4d46-4115-91fe-9c558001433e/)

[Send sikker e-mail via virk.dk](https://virk.dk/digitalpost/new/8198bd6f-f011-426a-b2dc-f58a99b1b38d/25576cf6-4d46-4115-91fe-9c558001433e/)

OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge dit MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.
