icon-Job-og-ledighed

Job og ledighed

Hvem er Ungeenheden?

Hvis du er under 30 år, og har du ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, kan du få uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp. Når du modtager uddannelseshjælp er du tilknyttet Ungeenheden.

Ungeenheden er for dig, der er under 30 år, og ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Vi er tværfagligt sammensat af afdelingerne:

  • Børn, Unge og Uddannelse
  • UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning)
  • SSP (Skole, Socialforvaltning og Politi) samt
  • Jobcentret

Udover at hjælpe ledige unge i alderen 18-30 i gang med en uddannelse, har vi et særligt fokus på udsatte 15-18-årige.

Ungeenhedens kerneopgave er ganske klar;
Målet er uddannelse for alle unge hos Ungeenheden, men vejene til uddannelsen kan være forskellige. Derfor tilpasser vi forløbet ud fra din livssituation sammen med dig .
Det er en fælles opgave at nå i mål, og derfor skal vi samarbejde om dette sammen med dig og dit nærmeste netværk.

Hvad forstås ved erhvervskompetencegivende uddannelse?

En erhvervskompetencegivende uddannelse er en erhvervsuddannelse som for eksempel: tømrer, kontorassistent eller social- og sundhedsassistent. Det kan være en videregående uddannelse, som er en overbygning på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse.

Læs mere om betingelserne for, hvem der kan modtage Uddannelseshjælp, økonomi, samt hvordan du gør her

 

Kontakt Team Kontanthjælp for yderligere information

Har du i øvrigt spørgsmål vedr. uddannelseshjælp, kan Team Kontanthjælp kontaktes på telefon 64 74 75 15.

Kontakt Ungeenheden

Tlf: 64 74 75 17

Send sikker e-mail via borger.dk
Send sikker e-mail via virk.dk
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge din Nem ID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.