icon-Job-og-ledighed

Job og ledighed

Aktivering

Hvis du er berettiget til hjælp til forsørgelse, skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Du vil blive aktiveret efter din henvendelse om uddannelseshjælp.

Når du bliver vurderet berettiget til hjælp til forsørgelse, får du samtidig et uddannelsespålæg.
Ungeenhedens fokus er altid på, at du skal i gang med en uddannelse.

Blik for Uddannelse

I forlængelse af at du har søgt om hjælp til forsørgelse, vil du blive henvist til introduktionsforløbet;

Blik for Uddannelse

Forløbet varer 3 dage og indeholder orientering om ret og pligt, uddannelsesvejledning, arbejde med din uddannelsesplan og dit uddannelsespålæg samt introduktion til dit arbejde med CV, Jobnet og Jobsøgning.

Som udgangspunkt er introduktionsforløbet for alle, og det er obligatorisk at deltage.

Blik for Uddannelse foregår på:
Handelsgymnasiet Vestfyn
Langbygårdsvej 6
5620 Glamsbjerg

Nytteindsats

Hvis du er åbenlyst uddannelsesparat modtager af uddannelseshjælp, skal du deltage i nytteindsats frem til uddannelsesstart sideløbende med at du er aktivt jobsøgende/uddannelsessøgende.

Nyttejob er et tilbud, som trådte i kraft med kontanthjælpsreformen den 1. januar 2014.

Målet med nyttejob er, at du skal indgå i et arbejdsfællesskab og udføre samfundsnyttige opgaver for din ydelse efter princippet "du skal yde, for at kunne nyde".

Du skal deltage i Nytteindsats 25 timer om ugen. Timerne vil ligge indenfor  tidsrummet 7.30- 15.

OBS: Hvis du ønsker at holde ferie, skal du være opmærksom på, at du ikke kan få uddannelseshjælp i ferieperioden.

Kontakt Ungeenheden

Tlf: 64 74 75 17

Send sikker e-mail via borger.dk
Send sikker e-mail via virk.dk
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge din Nem ID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.