Klar, parat, start
Fokus på at finde en virksomhedspraktik
Klar, parat, start er et tilbud til dig, der skal i en virksomhedspraktik i forbindelse med dit sygedagpengeforløb, jobafklaringsforløb eller ressourceforløb. I forløbet får du alt den hjælp og støtte fra virksomhedskonsulenterne, du har brug for til at finde din egen praktik.
Du forventes, at engagere dig i forhold til at finde en praktik; at du selv er opsøgende enten telefonisk, pr. mail eller besøg, og at du benytter dig af den sparring og vejledning, der stilles til rådighed for dig.
Sådan bliver du tilmeldt
Du aftaler med din jobrådgiver, at du gerne vil tilknyttes Klar, Parat, Start og I udfylder sammen et henvisningsskema, der beskriver den praktik, du har brug for støtte til at finde.
Du vil modtage en indkaldelse, hvor du bliver informeret om tid og sted for opstart.
Sådan foregår det
Undervisningen foregår alle tirsdage kl. 12.30 - 14.30
på adressen Sdr. Ringvej 8 c, 5610 Assens (indgang ved den røde pil).
Bussen stopper lige ved Kulturkajen. Find tider på fynbus.dk
Når du starter, skal du medbringe henvisningsskema, CV og gerne din egen computer.
Du bliver klædt på i forhold til at tage kontakt til en arbejdsgiver, bliver skarp på italesættelse af dine særlige behov i forhold til arbejdsmarkedet, bliver opdateret på viden om arbejdsmarkedet samt opdateret på viden om, hvilke jobområder det er relevant at søge praktik inden for - specielt for dig.
Når du har fundet en mulig virksomhedspraktik, kontakter du tilbudsansvarlig eller din sagsbehandler, som kontakter arbejdsgiver og aftaler et fælles møde, hvor I sammen aftaler alle praktiske forhold omkring praktikken.