Var din virksomhed ikke med til Middag med Muligheder?
Du behøver ikke vente til næste arrangement...
Fleksjob
Et fleksjob er et helt almindeligt arbejdsforhold imellem arbejdsgiver og medarbejder.
Baggrunden for at en person bliver afklaret til / bevilget et fleksjob er, fordi deres erhvervsevne er vurderet nedsat, så de ikke kan arbejde fuld tid. Der kan være mange årsager til, at erhvervsevnen er vurderet nedsat - både fysiske og psykiske. Med den nedsatte erhvervsevne følger et skånehensyn, som arbejdsgiver bliver oplyst om inden en aftale om ansættelse finder sted.
Fleksjobbere findes i alle aldre og med mange forskellige kompetencer og i alle typer erhverv.
Medarbejderen ansættes som udgangspunkt ud fra det timetal og den effektivitet, personen er visiteret til. Ansættelsen aftales imellem virksomhed, medarbejder og kommune (jobcenter) og tilrettelægges ud fra de arbejdsopgaver, der skal løses.
Medarbejderen kan godt ansættes på lavere timetal, end vedkommende er visiteret til, til en opstart, hvis der er behov for det. Det er vigtigt, at medarbejderens skånehensyn altid overholdes.
Ved særlige behov kan der ydes tilskud til særlige arbejdsredskaber, arbejdspladsindretning og personlig assistance.
Jobcenteret skal godkende fleksjobbet inden ansættelseskontrakten kan indgås med arbejdsgiver.