Jeg har også en stemme i huset

Billedet: Vi giver børnene mange kram, fortæller Helle Ditlefsen med at varmt smil. Nogle gange beder de om det, og andre gange er det bare løsningen på en svær situation.

De mente ikke, jeg havde sagt noget om svimmelhed

Når Helle Ditlefsen møder ind i Gummerup vuggestue og børnehave, er det med et smil og en ro, som både børn og kolleger sætter pris på. Hun er 58 år og ansat i fleksjob som pædagogmedhjælper – og har været en del af huset siden 2015.
Men vejen hertil har ikke været lige.
I 2007 var Helle passager i en bil, der kørte ind i et træ med næsten 80 km/t. Hun fik et åbent skinnebensbrud og piskesmæld. Mange operationer og et langt sygdomsforløb fulgte – og selvom hun tydeligt husker at hun har fortalt om både smerter og svimmelhed, blev piskesmældet aldrig anerkendt forsikringsmæssigt. Det gjorde det svært at få hjælp.

”Efter 2½ år på sygedagpenge, blev jeg tilbudt et job på 30 timer, men det kunne jeg ikke, og så blev min sygedagpengesag lukket," husker Helle. "Jeg kunne ikke få kontanthjælp, så pludselig stod jeg uden indkomst. Det var en hård tid,” fortsætter hun. Hendes læge bakkede hende heldigvis op i at 30 timer ikke var realistisk med de gener, hun havde efter piskesmældet, og der blev startet en afklaring op.

Jeg ringede, kom til samtale og blev ansat samme dag

Helles daværende arbejdsplads, Haarby Skoles SFO, havde holdt fast i hende trods den lange sygemelding, og de tilbød en afklarende praktik. Helle fandt ud af, at 20 timer var hendes maksimale belastning. Hun fik bevilget fleksjob – men ikke ansættelse. I stedet fulgte en periode med først et job på en tankstation og senere et lager, i en virksomhed der desværre gik konkurs.
Så hørte hun om Gummerup.
"Jeg var på et pc-kursus, hvor vi lavede en folder med mit CV, og den afleverede jeg personligt, fordi jeg havde hørt, det var et godt sted. Jeg ringede til dem, kom til samtale dagen efter – og blev ansat samme dag,” smiler Helle.
I dag arbejder hun 20 timer om ugen. Det betyder, at hun kan bidrage med det, hun kan – og stadig passe på sig selv.
”Jeg bliver hurtigt svimmel og får hovedpine, og jeg bliver meget hurtigt træt. Nogle dage vågner jeg og har det sådan. Men jeg synes alligevel, jeg kan klare mine fire timer, fordi det virkelig er et rart sted at være. Så siger jeg bare: ”Jeg er lidt dum i hovedet i dag” – og så tager de hensyn,” griner hun.

Jeg føler mig værdsat

Helle føler sig som en ligeværdig del af huset. ”Jeg er ikke hende, de skal passe på. Jeg har små opgaver ligesom alle andre. Jeg har fx ansvaret for højbedene – og tager børnene med, når det passer ind. Det giver mening,” fortæller hun. Hun oplever, at både kolleger og børn holder af hende – og at hun har en stemme i huset.
”Vi har det virkelig godt sammen. Vi har endda fredagsbar indimellem, fordi vi kan lide at være sociale. Forældrene synes faktisk det er fedt, for de kan godt mærke, at vi har det godt sammen. Det afspejler sig i atmosfæren i huset,” bemærker Helle
For Helle er fleksjobbet ikke bare et arbejde. Det er et sted, hvor hun bliver set, hørt og værdsat. Og det gør en forskel – både for hende og for dem, hun er sammen med hver dag.

Birgitte Alm, Jobcenter Assens