icon-Job-og-ledighed

Job og ledighed

Fortsæt i job efter de 60

Når du fortsætter med at arbejde, efter du er blevet 60 år, kan du måske få ventetillæg eller efterlønspræmie.

Udskudt pension

Du kan udskyde din folkepension, hvis du vil fortsætte med at arbejde.

Læs mere om udskudt pension på Borger.dk/udskudtpension

Efterløn - hvis du er født juli 1959 eller senere

  • For at du kan gå på efterløn, skal du opfylde en række betingelser, herunder at:

    • Du skal være medlem af en a-kasse.
    • Du skal have nået efterlønsalderen. Efterlønsalderen bliver gradvist forhøjet til 66 år fra 2014 til 2020.
    • Du skal have betalt efterlønsbidrag i 30 år og senest have startet betalingerne på din 30 års fødselsdag. Du kan opnå ret til efterløn efter nogle lempeligere krav, hvis du er født før 1. januar 1978.
    • Du skal have ret til dagpenge, når du går på efterløn. Det betyder, at du bl.a. skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Du må ikke være syg eller ude af stand til at påtage dig et arbejde. Du skal også opfylde indkomstkravet, dvs. have haft en indtægt på 233.376 kr. (2019) og 238.512 kr. (2020) inden for de sidste tre år, hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis du er deltidsforsikret, skal du have haft en indtægt på 155.580 kr. (2019) og 159.012 kr. (2020) inden for de sidste tre år. I nogle tilfælde skal du i stedet for indkomstkravet opfylde et beskæftigelseskrav på 1.924 løntimer inden for tre år. Og i visse tilfælde kan du få ret til efterløn, selvom din ret til dagpenge er brugt op, før du når efterlønsalderen.
    • Du eller dit pensionsselskab el.lign. skal have indberettet værdien af dine pensioner til din a-kasse.
    • Du skal bo i Danmark, Færøerne, Grønland, i et andet EU-/EØS-land eller i Schweiz.

    Din ret til efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen.

    I skemaet kan du se din efterløns- og folkepensionsalder, og hvor mange år du højst kan få efterløn. I tabellen er vist den gældende efterløns- og folkepensionsalder. Er du født senere end 1962, vil din efterlønsalder kunne blive reguleret afhængigt af den forventede levetid.

    Så længe kan du få efterløn:

    Fødselsdato

    Efterlønsalder

    Folkepensionsalder

    År med efterløn

    Frem til 31-12-1953

    60

    65

    5

    01-01-1954 til 30-06-1954

    60½

    65½

    5

    01-07-1954 til 31-12-1954

    61

    66

    5

    01-01-1955 til 30-06-1955

    61½

    66½

    5

    01-07-1955 til 31-12-1955

    62

    67

    5

    01-01-1956 til 30-06-1956

    62½

    67

    01-07-1956 til 31-12-1958

    63

    67

    4

    01-01-1959 til 30-06-1959

    63½

    67

    01-07-1959 til 31-12-1962

    64

    67

    3

    01-01-1963 til -

    65

    68

    3

    Hvis din fødselsdato er 01-01-67 eller senere: Efterlønsalderen og folkepensionsalderen genvurderes i 2020 og herefter hvert femte år. Der kan ske forhøjelse med op til et år. Genvurderingen sker på grundlag af en eventuel forhøjelse i den gennemsnitlige levetid i Danmark.

    Hvis du ikke kan blive tilmeldt efterlønsordningen efter de almindelige regler, kan du i visse tilfælde melde dig til via fortrydelsesordningen.

    Din a-kasse kan fortælle dig mere om betingelserne for ret til efterløn.

  • Du kan tidligst få efterløn fra det tidspunkt, hvor du opfylder betingelserne, og hvor a-kassen har modtaget din skriftlige ansøgning. Hvis du venter med at gå på efterløn, får du automatisk et efterlønsbevis fra a-kassen, når du opfylder betingelserne. Beviset giver dig ret til at gå på efterløn på et senere tidspunkt, selvom du ikke længere opfylder betingelsen om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fx på grund af sygdom. Beviset giver dig også ret til nogle særlige fordele, hvis du venter med at gå på efterløn og arbejder i et vist omfang.

    A-kassen kan have brug for oplysninger fra dig, når beviset skal laves. Det er vigtigt, at du giver oplysningerne hurtigt, da dit efterlønsbevis ellers først kommer til at gælde fra en senere dato.

    Selvom du har et efterlønsbevis, skal du bl.a. opfylde indkomst- eller beskæftigelseskravet, når du går på efterløn. Det betyder, at du som fuldtidsforsikret skal have haft en indtægt på 233.376 kr. (2019) og 238.512 kr. (2020) eller have haft 1.924 løntimer inden for de sidste tre år. Som deltidsforsikret skal du inden for de sidste tre år have haft en indtægt på 155.580 kr. (2019) og 159.012 kr. (2020) eller 1.258 løntimer. Dette krav skal du som udgangspunkt opfylde gennem arbejde i Danmark. Det betyder, at du ved at tage arbejde i udlandet i flere år gradvis kan miste retten til efterløn. 

    Henvend dig i din a-kasse i god tid, inden du vil gå på efterløn. Du skal skriftligt søge om efterløn hos a-kassen. A-kassen undersøger, om du opfylder betingelserne for ret til efterløn. Desuden beregner a-kassen, hvor stor din efterløn kan blive.

    Har du et efterlønsbevis eller er på efterløn, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag.

    Din a-kasse kan fortælle dig mere om efterlønsordningen og om, hvordan du tilmelder dig.

  • Du kan få økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet og venter med at gå på efterløn. Det kræver dog, at du er født før 1. juli 1959 og opfylder den såkaldte udskydelsesregel: Du skal arbejde et vist omfang og vente med at gå på efterløn til højst tre år før folkepensionsalderen. Arbejdet skal svare til ca. 30 timer om ugen for fuldtidsforsikrede lønmodtagere.

    Du får disse fordele, hvis du opfylder udskydelsesreglen:

    • Du kan få ret til efterløn med op til højeste dagpengesats – ellers får du højst 91 pct.
    • Du kan optjene ret til en skattefri præmie ved at arbejde. Skattefri præmie svarer reelt til en forhøjelse af din timeløn efter skat med mere end 25 kr.

    Er du født før 1956, kan du derudover opnå, at visse af dine pensioner ikke får betydning for din efterløn.

  • Du kan optjene ret til en skattefri præmie, hvis du arbejder i den periode, du ellers kunne få efterløn. Er du født før 1. juli 1959, er det en betingelse, at du opfylder udskydelsesreglen, dvs. at du har udskudt efterlønnen til 3 år eller mindre før folkepensionsalderen og arbejdet i et vist omfang i ventetiden. Den skattefri præmie er en sum penge, som du ikke skal betale skat af.

    A-kassen udbetaler den skattefri præmie til dig, når du når folkepensionsalderen.

    Din a-kasse kan oplyse dig nærmere om fordelene ved at arbejde efter at have udskudt efterlønnen.

  • Her kan du få en vejledende beregning af, hvor meget du vil kunne få i efterløn.

Artiklerne er importeret fra Borger.dk

  • Når du modtager efterløn, kan din efterløn blive mindre på grund af indtægter fra pension og arbejde, men også på grund af indtægter som fx:

    • løn, rådighedsløn mv. for en periode, hvor du ikke udfører arbejde – eller ydelser, der træder i stedet for det. Det kan fx være fratrædelsesgodtgørelse, hvor din arbejdsgivers opsigelsesvarsel ikke er overholdt
    • indtægter fra borgerlige ombud og offentlige og private hverv, der ikke anses for arbejde, fx vurderingsmand, medlem af menighedsråd og bestyrelsesarbejde i aktieselskaber og i bolig- og grundejerforeninger 
    • indtægter fra genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker og film mv.
    • legater
    • udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag
    • feriegodtgørelse og løn under ferie.

    Kontakt din a-kasse, hvis du er i tvivl om, hvorvidt en indtægt medfører, at din efterløn bliver mindre.

  • Din udbetalte efterløn bliver mindre, hvis du er på efterløn og holder ferie med løn eller feriegodtgørelse. Nedsættelsen af efterlønnen sker dag for dag, mens du holder ferien. Det samme sker, hvis du har optjent feriepenge efter ferieloven eller andre feriebestemmelser, og feriepengene udbetales i efterlønsperioden eller op til tre måneder før, du går på efterløn, uden at ferien holdes.

    Hvis feriepengene før skat er mindre end din efterløn før skat, kan du få udbetalt forskellen som efterløn.

    Hvis du er lønmodtager, kan du få omregnet din feriegodtgørelse fra dage til timer, når a-kassen beregner, hvor meget mindre din efterløn skal være.

    Ferien har en anden betydning for dine ydelser, når du når folkepensionsalderen og ikke længere kan få efterløn. Kommunen kan vejlede dig om reglerne.

  • Visse indtægter kan du have, mens du modtager efterløn, uden at det betyder, at din efterløn bliver mindre. Det er:

    • licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter el.lign.
    • ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, dvs. ATP
    • efterlevelseshjælp i henhold til kapitel 10 a i lov om aktiv socialpolitik
    • erstatninger, herunder erstatning efter lov om arbejdsskadesikring
    • krigsskadeserstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver
    • livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte
    • efterløn efter funktionærlovens § 8, efterindtægt efter tjenestemandspensionslovens kap. 6, godtgørelse for usaglig opsigelse efter hovedaftalens § 4, stk. 3, funktionærlovens § 2 b, m.v., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a, sømandslovens § 42 eller godtgørelse efter ligebehandlingslovene
    • indtægt ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom
    • forpagtningsafgift
    • indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig
    • renter, aktieudbytter el.lign., arv, gaver, gevinster
    • underholdsbidrag
    • invaliditetsydelse efter lov om social pension
    • pension, der udbetales som følge af tabt erhvervs-/arbejdsevne, fx svagelighedspension
    • den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade, dvs. tilskadekomstpension
    • vederlag, der modtages for at overholde konkurrence- eller kundeklausuler
    • betaling for feriefridage, som ikke holdes
    • pension efter afdød ægtefælle eller samlever
    • Indtægter for hverv som nævning, domsmand eller tilforordnet ved valg.

    Kontakt din a-kasse, hvis du er i tvivl om, hvorvidt en indtægt medfører, at din efterløn bliver mindre.

Artiklerne er importeret fra Borger.dk

Efterløn hvis du er født 1956 - 30. juni 1959

  • For at du kan gå på efterløn, skal du opfylde en række betingelser, herunder at:

    • Du skal være medlem af en a-kasse.
    • Du skal have nået efterlønsalderen. Efterlønsalderen bliver gradvist forhøjet til 66 år fra 2014 til 2020.
    • Du skal have betalt efterlønsbidrag i 30 år og senest have startet betalingerne på din 30 års fødselsdag. Du kan opnå ret til efterløn efter nogle lempeligere krav, hvis du er født før 1. januar 1978.
    • Du skal have ret til dagpenge, når du går på efterløn. Det betyder, at du bl.a. skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Du må ikke være syg eller ude af stand til at påtage dig et arbejde. Du skal også opfylde indkomstkravet, dvs. have haft en indtægt på 233.376 kr. (2019) og 238.512 kr. (2020) inden for de sidste tre år, hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis du er deltidsforsikret, skal du have haft en indtægt på 155.580 kr. (2019) og 159.012 kr. (2020) inden for de sidste tre år. I nogle tilfælde skal du i stedet for indkomstkravet opfylde et beskæftigelseskrav på 1.924 løntimer inden for tre år. Og i visse tilfælde kan du få ret til efterløn, selvom din ret til dagpenge er brugt op, før du når efterlønsalderen.
    • Du eller dit pensionsselskab el.lign. skal have indberettet værdien af dine pensioner til din a-kasse.
    • Du skal bo i Danmark, Færøerne, Grønland, i et andet EU-/EØS-land eller i Schweiz.

    Din ret til efterløn ophører ved udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen.

    I skemaet kan du se din efterløns- og folkepensionsalder, og hvor mange år du højst kan få efterløn. I tabellen er vist den gældende efterløns- og folkepensionsalder. Er du født senere end 1962, vil din efterlønsalder kunne blive reguleret afhængigt af den forventede levetid.

    Så længe kan du få efterløn:

    Fødselsdato

    Efterlønsalder

    Folkepensionsalder

    År med efterløn

    Frem til 31-12-1953

    60

    65

    5

    01-01-1954 til 30-06-1954

    60½

    65½

    5

    01-07-1954 til 31-12-1954

    61

    66

    5

    01-01-1955 til 30-06-1955

    61½

    66½

    5

    01-07-1955 til 31-12-1955

    62

    67

    5

    01-01-1956 til 30-06-1956

    62½

    67

    01-07-1956 til 31-12-1958

    63

    67

    4

    01-01-1959 til 30-06-1959

    63½

    67

    01-07-1959 til 31-12-1962

    64

    67

    3

    01-01-1963 til -

    65

    68

    3

    Hvis din fødselsdato er 01-01-67 eller senere: Efterlønsalderen og folkepensionsalderen genvurderes i 2020 og herefter hvert femte år. Der kan ske forhøjelse med op til et år. Genvurderingen sker på grundlag af en eventuel forhøjelse i den gennemsnitlige levetid i Danmark.

    Hvis du ikke kan blive tilmeldt efterlønsordningen efter de almindelige regler, kan du i visse tilfælde melde dig til via fortrydelsesordningen.

    Din a-kasse kan fortælle dig mere om betingelserne for ret til efterløn.

  • Du kan tidligst få efterløn fra det tidspunkt, hvor du opfylder betingelserne, og hvor a-kassen har modtaget din skriftlige ansøgning. Hvis du venter med at gå på efterløn, får du automatisk et efterlønsbevis fra a-kassen, når du opfylder betingelserne. Beviset giver dig ret til at gå på efterløn på et senere tidspunkt, selvom du ikke længere opfylder betingelsen om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, fx på grund af sygdom. Beviset giver dig også ret til nogle særlige fordele, hvis du venter med at gå på efterløn og arbejder i et vist omfang.

    A-kassen kan have brug for oplysninger fra dig, når beviset skal laves. Det er vigtigt, at du giver oplysningerne hurtigt, da dit efterlønsbevis ellers først kommer til at gælde fra en senere dato.

    Selvom du har et efterlønsbevis, skal du bl.a. opfylde indkomst- eller beskæftigelseskravet, når du går på efterløn. Det betyder, at du som fuldtidsforsikret skal have haft en indtægt på 233.376 kr. (2019) og 238.512 kr. (2020) eller have haft 1.924 løntimer inden for de sidste tre år. Som deltidsforsikret skal du inden for de sidste tre år have haft en indtægt på 155.580 kr. (2019) og 159.012 kr. (2020) eller 1.258 løntimer. Dette krav skal du som udgangspunkt opfylde gennem arbejde i Danmark. Det betyder, at du ved at tage arbejde i udlandet i flere år gradvis kan miste retten til efterløn. 

    Henvend dig i din a-kasse i god tid, inden du vil gå på efterløn. Du skal skriftligt søge om efterløn hos a-kassen. A-kassen undersøger, om du opfylder betingelserne for ret til efterløn. Desuden beregner a-kassen, hvor stor din efterløn kan blive.

    Har du et efterlønsbevis eller er på efterløn, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag.

    Din a-kasse kan fortælle dig mere om efterlønsordningen og om, hvordan du tilmelder dig.

  • Du kan få økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet og venter med at gå på efterløn. Det kræver dog, at du er født før 1. juli 1959 og opfylder den såkaldte udskydelsesregel: Du skal arbejde et vist omfang og vente med at gå på efterløn til højst tre år før folkepensionsalderen. Arbejdet skal svare til ca. 30 timer om ugen for fuldtidsforsikrede lønmodtagere.

    Du får disse fordele, hvis du opfylder udskydelsesreglen:

    • Du kan få ret til efterløn med op til højeste dagpengesats – ellers får du højst 91 pct.
    • Du kan optjene ret til en skattefri præmie ved at arbejde. Skattefri præmie svarer reelt til en forhøjelse af din timeløn efter skat med mere end 25 kr.

    Er du født før 1956, kan du derudover opnå, at visse af dine pensioner ikke får betydning for din efterløn.

  • Du kan optjene ret til en skattefri præmie, hvis du arbejder i den periode, du ellers kunne få efterløn. Er du født før 1. juli 1959, er det en betingelse, at du opfylder udskydelsesreglen, dvs. at du har udskudt efterlønnen til 3 år eller mindre før folkepensionsalderen og arbejdet i et vist omfang i ventetiden. Den skattefri præmie er en sum penge, som du ikke skal betale skat af.

    A-kassen udbetaler den skattefri præmie til dig, når du når folkepensionsalderen.

    Din a-kasse kan oplyse dig nærmere om fordelene ved at arbejde efter at have udskudt efterlønnen.

  • Her kan du få en vejledende beregning af, hvor meget du vil kunne få i efterløn.

Artiklerne er importeret fra Borger.dk

  • Når du modtager efterløn, kan din efterløn blive mindre på grund af indtægter fra pension og arbejde, men også på grund af indtægter som fx:

    • løn, rådighedsløn mv. for en periode, hvor du ikke udfører arbejde – eller ydelser, der træder i stedet for det. Det kan fx være fratrædelsesgodtgørelse, hvor din arbejdsgivers opsigelsesvarsel ikke er overholdt
    • indtægter fra borgerlige ombud og offentlige og private hverv, der ikke anses for arbejde, fx vurderingsmand, medlem af menighedsråd og bestyrelsesarbejde i aktieselskaber og i bolig- og grundejerforeninger 
    • indtægter fra genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker og film mv.
    • legater
    • udbetalt dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag
    • feriegodtgørelse og løn under ferie.

    Kontakt din a-kasse, hvis du er i tvivl om, hvorvidt en indtægt medfører, at din efterløn bliver mindre.

  • Din udbetalte efterløn bliver mindre, hvis du er på efterløn og holder ferie med løn eller feriegodtgørelse. Nedsættelsen af efterlønnen sker dag for dag, mens du holder ferien. Det samme sker, hvis du har optjent feriepenge efter ferieloven eller andre feriebestemmelser, og feriepengene udbetales i efterlønsperioden eller op til tre måneder før, du går på efterløn, uden at ferien holdes.

    Hvis feriepengene før skat er mindre end din efterløn før skat, kan du få udbetalt forskellen som efterløn.

    Hvis du er lønmodtager, kan du få omregnet din feriegodtgørelse fra dage til timer, når a-kassen beregner, hvor meget mindre din efterløn skal være.

    Ferien har en anden betydning for dine ydelser, når du når folkepensionsalderen og ikke længere kan få efterløn. Kommunen kan vejlede dig om reglerne.

  • Visse indtægter kan du have, mens du modtager efterløn, uden at det betyder, at din efterløn bliver mindre. Det er:

    • licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter el.lign.
    • ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, dvs. ATP
    • efterlevelseshjælp i henhold til kapitel 10 a i lov om aktiv socialpolitik
    • erstatninger, herunder erstatning efter lov om arbejdsskadesikring
    • krigsskadeserstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver
    • livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte
    • efterløn efter funktionærlovens § 8, efterindtægt efter tjenestemandspensionslovens kap. 6, godtgørelse for usaglig opsigelse efter hovedaftalens § 4, stk. 3, funktionærlovens § 2 b, m.v., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a, sømandslovens § 42 eller godtgørelse efter ligebehandlingslovene
    • indtægt ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom
    • forpagtningsafgift
    • indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig
    • renter, aktieudbytter el.lign., arv, gaver, gevinster
    • underholdsbidrag
    • invaliditetsydelse efter lov om social pension
    • pension, der udbetales som følge af tabt erhvervs-/arbejdsevne, fx svagelighedspension
    • den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade, dvs. tilskadekomstpension
    • vederlag, der modtages for at overholde konkurrence- eller kundeklausuler
    • betaling for feriefridage, som ikke holdes
    • pension efter afdød ægtefælle eller samlever
    • Indtægter for hverv som nævning, domsmand eller tilforordnet ved valg.

    Kontakt din a-kasse, hvis du er i tvivl om, hvorvidt en indtægt medfører, at din efterløn bliver mindre.

Artiklerne er importeret fra Borger.dk

Kontakt Fleksjobteam

Åbningstider:
mandag - onsdag 8 - 15
torsdag 8 - 17
fredag 8 - 13

Tlf: 64 74 70 59 #3

Send sikker e-mail via borger.dk
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge din Nem ID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.