Du har mulighed for at ansøge om økonomisk hjælp til boligindskud og depositum.
Hvis boligen er en almennyttig bolig - skal du ansøge om et beboerindskudslån.
Når du søger om beboerindskudslån, skal du være særlig opmærksom på, at du skal søge i den kommune, hvor boligen ligger.
Hvis boligen udlejes af en privat udlejer - skal du ansøge om en enkeltydelse til depositum eller et personligt tillæg.
Enkeltydelse til depositum
Modtager du kontanthjælp, løn, dagpenge, SU med videre eller er du førtidspensionist og har fået tilkendt førtidspension efter 01.01.2003, skal du ansøge om en enkeltydelse, til betaling af depositum.
Du skal ansøge i den kommune, hvor boligen ligger.
Personligt tillæg til depositum som folkepensionist eller førtidspensionist tilkendt førtidspension før 01.01.2003
Hvis du skal søge om et personligt tillæg til betaling af depositum, skal du ansøge i den kommune, hvor du bor og opholder dig.
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge din MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.