Her på siden kan du læse mere om hvordan du kan blive pleje-eller aflastningsfamilie
Bliv pleje- eller aflastningsfamilie
Hvis I som familie, bosiddende i Assens Kommune, ønsker at søge om at blive godkendt som ny pleje- eller aflastningsfamilie for børn og unge, skal I kontakte Socialtilsyn Syd.
Hvis Socialtilsyn Syd godkender jer som plejefamilie, kan I efterfølgende selv bestemme, hvilken kommune I ønsker at samarbejde med. Børn, Unge og Familieindsatser i Assens kan først indlede et samarbejde med jer, når I har en godkendelse, men I er naturligvis altid velkomne til at kontakte os, hvis I har brug for snak forud for en godkendelse.
Overvejer du eller er godkendt som familieplejer kan du læse mere på Borger.dk.
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge din MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.