icon-Familie-og-børn

Familie, børn og unge

Information til præmature dysmature urolige og følsomme børn

HVERDAGEN MED DIT BARN

Dette materiale er skrevet til mor og far, som har:

  • et præmaturt barn (født for tidligt)
  • et dysmaturt barn (født med lav fødselsvægt)
  • et uroligt barn
  • et følsomt barn

Det retter sig mod det nyfødte barn frem mod 1 års alderen. Mange for tidligt fødte børn vil dog også i de følgende år have behov for, at de voksne er særligt opmærksomme på, at tilpasse rammerne i forhold til det enkelte barn behov.

Vi vil give nogle ideer til, hvordan du kan danne gode rammer for samvær med dit barn.

Forståelse for dit barns behov

Et præmaturt eller et dysmaturt barn, er ofte lidt mere følsomt end de fleste andre børn. Barnets nervesystem er umodent, og barnet kan derfor reagere kraftigere på indtryk fra omgivelserne. Du kan med små justeringer og tilpasninger i jeres hverdag gøre verden mere overskuelig for barnet.

Barnet har behov for, at du som forælder er rolig, tålmodig og giver barnet tid til at vænne sig til hverdagen i hjemmet. Barnet kan have svært ved at tolke signaler både fra sig selv og omgivelserne. Barnet kan være følsomt over for lyd, lys, berøring, bevægelse, dufte og smag, og det kan have svært ved at finde ro og falde i søvn. Når barnet reagerer på indtryk fra omverdenen, er det vigtigt, at du som forælder bevarer roen, giver nærvær og tæt kropsligt kontakt.

Hvis barnet oplever for meget på én gang og derved overvældes, vil det ikke altid komme til udtryk med det samme. Barnet vil måske senere reagere med utrøstelig gråd, uro i kroppen, svært ved at spise og urolig søvn. Familie og venner oplever derfor ikke altid barnets reaktion på en overstimulering, og har måske svært ved at forstå barnets behov, når du fortæller om det. Husk på, at som mor eller far, er du den, der kender barnet bedst og ved, hvornår barnet har fået oplevelser og indtryk nok.

Du kan også opleve, at barnet kan have en øget følsomhed i og omkring munden, hvilket kan betyde, at barnet har behov for længere tid, når det skal vænne sig til ny mad. Madens konsistens, temperatur og smag kan have en betydning for valget af for eksempel ske og kop. Det er vigtigt ikke at ”presse for hårdt på” i selve spisesituationen, men sørge for at det bliver en god oplevelse - hver gang.

Tilknytning

Det er forskelligt, hvordan barnet viser sine behov for:

  • at det gerne vil have kontakt
  • at det har brug for ro
  • er sulten
  • er mæt
  • er søvnig
  • trænger til at blive holdt om
  • støtte til små overgange i dagligdagen

Giv dig god tid til at lære lige præcis dit barns signaler at kende. Vær opmærksom, nærværende og tilgængelig for dit barn. Barnets signaler kan være utydelige og svære at tolke. Det har behov for at være fysisk tæt på dig og meget gerne ved hud til hud kontakt så meget som muligt. Barnet vil på den måde opleve nærvær, tryghed og opbygge evnen til at give øjenkontakt. Det er sådan, der skabes tæt relation og tilknytning mellem dig og dit barn.

Rutiner

Ved at gøre ting på samme måde hver gang, er du med til at gøre hverdagens aktiviteter overskuelige og genkendelige for dit barn – det skaber tryghed at have faste rutiner i hverdagen. Når barnet ved, hvad der skal ske, har det større mulighed for selv at være aktiv, f.eks. i badet, under spisning og leg. Du skal hjælpe barnet med, at der ikke sker alt for meget på en gang. Dit barn skal, i takt med alder og modenhed, stille og roligt hjælpes til at kunne tåle lidt mere, f.eks. gåtur med barnevognen, besøg hos bedsteforældre, indkøbstur eller pasning. Dette er med til at gøre dit barn mere robust og klar til at møde en hverdag i dagpleje eller daginstitution. Gå langsomt frem og vær tålmodig.

Stimulering og udvikling

Børn har brug for stimulering for at kunne udvikle sig. Hverdagen er fyldt med muligheder, hvor du kan støtte dit barns kropslige udvikling samt skabe kontakt og nærvær – f.eks. når du vugger barnet på armen, nulrer barnets fødder og hænder, eller lægger barnet på maven for at lege. Den måde du pusler, bader eller giver dit barn mad, har betydning for barnets udvikling. Det er væsentligt, at du først og fremmest kigger på dit barn og mærker efter, hvad der er godt for barnet og for dig. I de første måneder vil barnet primært have brug for dig, dit ansigt, din øjenkontakt, stemme, nærhed, berøring og først senere legetøj.

  • Vær opmærksom på hvad barnets små signaler kan
  • være et udtryk for
  • Få barnets opmærksomhed, før du laver noget med
  • det
  • Gør kun én ting ad gangen
  • Sæt tempoet ned og sørg for langsomme og rolige bevægelser
  • Sørg for roligt stemmeleje og rolige omgivelser

PUSLE, BAD OG TØJ

I hjemmet kan du være opmærksom på at:

  • placere puslebordet i et hjørne og badebalje i brusenichen
  • minimere dufte fra f.eks. parfume, sprittede hænder, vaskepulver, hårlak, shampoo, rengøringsmidler mm.
  • der er en ensartet og lun rumtemperatur og badetemperatur omkring 35-37 grader
  • dæmpe lyset, og undgå spot eller uro/legetøj henover og ved puslebordet
  • dæmpe lydniveauet og akustikken. f.eks. ved at lægge en bademåtte på gulvet, have håndklæder hængende, og ved at vente med at tænde ventilation, til I forlader rummet

Når du er sammen med dit barn, kan du med fordel:

  • sætte tempoet ned og vise, at du har god tid
  • have varme og tørre hænder
  • give barnet kontakt og nærhed gennem berøring, pludren og øjenkontakt
  • give barnet berøring med faste dybe tryk
  • lægge en stofble over barnets krop, så det ikke ligger helt bart, når det bades og pusles
  • smile og sørge for, at det er hyggeligt og rart
  • fortælle barnet, hvad du gør, f.eks. ”nu tager jeg blusen op over dit hoved” eller ”nu strækker jeg
  • din arm”
  • have tøjet og tingene klar, så du ikke behøver forlade barnet
  • afgrænse barnets krop med et sammenrullet håndklæde, når det ligger på puslebordet. Barnet mærker ”her er jeg” og har mindre mulighed for at forskrække sig med pludselige kast med arme og ben
  • badebalje er at foretrække til det lille barn frem for bruser
  • benytte et blødt håndklæde med hætte efter bad

Ideer til små aktiviteter på puslebordet sammen med dit barn:

  • skabe gode rutiner på puslebordet ved at trille barnet stille og roligt fra side til side, og gerne helt om på maven. Lad barnet arbejde aktivt med i bevægelsen i sit eget tempo
  • have et spejl ved puslebordet. Barnet synes, at det er sjovt at ligge på maven og se sig selv og dig i spejlet
  • synge den samme sang hver gang eller lave små bevægelses-sanglege f.eks. ”højre hånd siger godmorgen til venstre fod” eller ”hjulene på bussen”
  • lad barnet selv trække strømperne af fødderne

SOVE OG FINDE RO I KROPPEN

I omgivelserne kan du være opmærksom på at:

  • afgrænse sengen med en sengerand eller placer liften i sengen i et hjørne, da det giver tryghed for dit barn
  • barnet ikke må sove for varmt. Temperaturen i værelset skal max. Være 20 grader
  • dæmpe lys og mørklægningsgardiner på værelset
  • skabe rytme ved at lade barnet sove udenfor i barnevogn i dagtimerne
  • afskærme og reducere synsindtryk ved f.eks. at have ”himmel” over lift/vugge og ved at fjerne overflødige stimuli i soverummet som legetøj, plakater, osv. Benyt gerne afdæmpet vægfarve
  • minimere lyde i rummet

Når du er sammen med dit barn, kan du med fordel:

  • benytte genkendelige rutiner omkring putning, dvs. samme tid, rækkefølge, måde, placering og materialer
  • være langsommelig i optakten - have barnet med dig, når du ”gør klar til natten”, f.eks. ved at Isammen finder nattøjet frem, ruller gardinerne for og dæmper lyset
  • sætte dig med barnet i en gyngestol, på en stor bold eller i en sidde-hængekøje, da langsomme, passive og vedvarende bevægelser frem-tilbage skaber ro
  • lade barnet falde i søvn i rolige omgivelser, give faste tryk på kroppen og afslutte med at synge samme sang hver aften
  • svøbe barnet i et tyndt tæppe, for at give barnet en omsluttende og samlende fornemmelse. Vær opmærksom på, at barnet ikke får det for varmt

SPISE

I omgivelserne kan du være opmærksom på at:

  • skabe gode og uforstyrrede rammer
  • reducer mængden af støj ved f.eks. at slukke mobil, TV, radio og emhætte, lukke vinduer, og døre til rum, hvor der kan være støj
  • mindske dufte f.eks. stærke krydderier, løg, kaffe, opvaskemiddel og mors og fars parfume når barnet ammes eller får flaske
  • bruge dug eller dækservietter, da det kan være med til at dæmpe lyden
  • sætte filtdupper under møbler og kasser, der rykkes rundt med
  • vælge en gennemsigtig kop, plast bestik og plast tallerken
  • madens temperatur og konsistens kan have betydning for barnet
  • fjerne overflødige ting fra bordet f.eks. ugeblade, legetøj, blomster
  • lade barnet sidde med ryggen mod vinduet og gerne med siden til en væg
  • lade barnet være med i fællesskabet

Når du er sammen med dit barn, kan du med fordel:

  • lade dit barn sidde oprejst, f.eks. på dit lår, når det skal begynde at have grød og fast føde. Når barnet senere sidder i stol og spiser, skal der være støtte til fødderne
  • præsentere én ny smag ad gangen og langsomt introducere nye madvarer. Lad gerne nye madvarer stå fremme på bordet nogle gange, inden de introduceres
  • starte med en tom tallerken og øse maden op på tallerkenen (gerne opdelt), mens barnet ser det
  • holde barnet i hånden, når I spiser, da det skaber ro og skærper barnets opmærksomhed
  • have tingene klar, så du ikke behøver at gå fra bordet
  • spise noget af det samme mad som barnet, så det bliver en fælles madoplevelse
  • have et glas vand stående til dig selv på bordet, så barnet også ser dig drikke
  • lade barnet røre og undersøge maden
  • lade barnet sidde med en ske
  • lade barnet gribe om et glas, hvor begge hænder bruges
  • forberede barnet, inden du tørrer det om munden og på hænderne og sørg for, at kluden er både lun og blød

LEGE

I hjemmet kan du være opmærksom på at:

  • indrette et afgrænset legeområde. f.eks. med et fast legetæppe i hjørnet eller bag en lænestol/reol.
  • en kravlegård kan være en fordel, hvis der er søskende, eller hvis I har hund, men vær opmærksom på, at det også kan hæmme barnet i at lære at bevæge sig rundt
  • opbevare legetøj i stofkurve, filtkasser eller lignende, så det larmer mindre, når barnet skal bruge legetøjet
  • lade barnet lege på et fast underlag, hvor det larmer mindre, når legetøjet hældes ud af kurven
  • vælge legetøj med farvekontraster. De første måneder skelner barnet bedst sort, hvid og rød. Senere nyder barnet legetøj i flere farver

Når du er sammen med dit barn, kan du med fordel:

  • fange barnets opmærksomhed ved at bruge berøring, mimik og din stemme
  • sætte tempoet ned og vente, til barnet er klar til leg og kontakt
  • være nærværende, pludre sammen og skabe en fælles opmærksomhed
  • støtte barnet i de initiativer, det viser. Det kan du gøre ved at opmuntre med smil, sætte ord på det barnet gør og give barnet tid til at handle
  • lave turtagning når I pludrer og leger sammen, så der skiftes mellem ”din tur og min tur”
  • være opmærksom på og respekter, hvis barnet vender hovedet bort og trænger til en pause
  • hjælpe barnet med at udforske legetøjet og vælge legetøj, der er let at gribe om, - og én ting ad gangen
  • lægge dit barn på maven så meget som muligt i dets vågne timer – hellere flere gange af kortere varighed end at barnet ligger længere tid og bliver utilfreds. Et spejl foran barnet, kan gøre det sjovere for barnet.
  • lade barnet sidde mellem dine ben, ligge på mave hen over dine ben, ligge på din mave, osv. Brug dig selv som redskab
  • lave bevægelsessanglege i roligt tempo
  • give rolige gyngeture i en dyne - op og ned, fra side til side, frem og tilbage
  • danse med barnet på din arm - snurre rundt og svinge fra side til side.
  • bruge sæbebobler, som barnet kan kigge på, mens det ligger på maven. Når barnet kan sidde selv, kan det prøve at fange sæbeboblerne
  • lave ”borte - tit” leg. Benyt gerne en stofble over dig selv eller over barnet
  • benytte de samme børnesange, rim og remser igen og igen

UD AF HUSET OG UD I VERDEN

I omgivelserne kan du være opmærksom på at:

  • benytte vikler eller slynger som ”bæreanordning”. Det samler og skærmer barnet, og det giver tryghed at være tæt på dig.
  • medbringe barnets velkendte mad, når I skal i byen, eller lade barnet spise hjemmefra
  • begrænse brugen af autostol og skråstol til et minimum
  • benytte sengeranden fra barnets velkendte seng i weekendsengen
  • give barnet mulighed for tilbagetrækning til et roligt sted
  • Indret gerne et stille og afskærmet hjørne i rummet
  • barnevognen kan med fordel også benyttes indenfor
  • det større barn kan måske have et velkendt tæppe, en sovepose eller et lille telt/iglo med hjemmefra, der kan bruges som afskærmning

Når du er sammen med dit barn, kan du med fordel:

  • lægge dig på gulvet sammen med barnet
  • sætte tempoet ned, være rolig og vise at du er tryg ved situationen
  • pakke en lille kuffert med barnets velkendte legetø,j f.eks. en spilledåse med velkendt melodi, yndlingslegetøjet eller en bamse
  • holde fast i velkendte rutiner, sengetider og spisetider
  • sætte ord på jeres forventninger til omgivelserne
  • sørge for at barnet ikke går fra arm til arm, men kun er ved dig/jer og bedsteforældrene
  • lade de voksne flytte sig efter barnet og ikke omvendt
  • lade barnet bruge sin egen velkendte dyne, legetæppe osv.
  • have en plan og være afklarede omkring at I er dem, der kommer sidst, og dem, der går først hjem
  • give barnet pauser ved at trække dig/Jer tilbage sammen med barnet til et andet rum, eller forlade selskabet ved at gå en tur med barnevognen
  • vende barnet i klapvognen så det kigger ind mod dig. Sæt ord på det I oplever sammen f.eks. lyde, dufte, synsindtryk, bump på fortovet
  • starte med at udforske eget nærmiljø – egen have, rolige stier, skovområder og legepladser. Besøg de samme steder flere gange, så de bliver velkendte for barnet
  • undgå ”myldretid” i forbindelse med indkøb, trafik, legepladser, afhentning af søskende osv.

Hvis du har behov for yderligere vejledning i forhold til dit præmature eller dysmature barn kan du kontakte din sundhedsplejerske eller børneterapeuterne i Assens kommune.

Kontakt Ergo- og Fysioterapeutisk børneteam

Send sikker e-mail via borger.dk
Send sikker e-mail via virk.dk
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge din Nem ID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.