icon-Familie-og-børn

Familie, børn og unge

Genoptræning ved Det Ergo- og Fysioterapeutisk Børneteam i Assens Kommune

Træningen er iværksat på baggrund af den genoptræningsplan, der er modtaget fra henvisende læge. Indsatsen omfatter vejledning og træning indtil terapeuten fagligt vurderer, at dit barn igen har de bedst mulige forudsætninger for at følge sine jævnaldrendes udvikling.

Træningen foregår i børneterapeuternes lokaler:

Børne-familiecenter Nord

Møllebakken 22a

5690 Tommerup

 

Når I kommer til træning er det vigtigt at jeres barn har T-shirt, shorts og indendørs kondisko med til at træne i.
(Der er mulighed for at skifte tøj i aflukket rum.)

Det aftales individuelt hvor ofte man skal komme til træning, og hvilken træningsindsats/øvelser, der skal laves hjemme imellem træningstiderne med fysioterapeuten.

Som forældre har I pligt til:

  • at melde afbud pga. sygdom så hurtigt som muligt og senest samme dag. Afbud pga. sygdom erstattes som udgangspunkt
  • at melde afbud pga. andet fravær hurtigst muligt og senest kl. 12 dagen før træning. Denne type afbud erstattes som udgangspunkt ikke
  • ved udeblivelse uden afbud forventes det, at I selv tager kontakt til træningsstedet igen
  • hvis I ikke har taget kontakt til træningsstedet senest 14 dage efter udeblivelsen, afsluttes genoptræningen.