icon-Familie-og-børn

Familie, børn og unge

Søskendetilskud

Søskende

Hvornår kan jeg få søskendetilskud?

Du eller I kan få søskendetilskud, hvis du eller I har mere end ét barn i husstanden, der går i dagtilbud, SFO eller privat pasningsordning. Søskendetilskuddet gives på de pladser, der er billigst for kommunen.

Hvis du ikke får økonomisk fripladstilskud, omfatter beregningen af søskendetilskud følgende:

  • Hvis du/I har et barn i et dagtilbud og SFO, skal du/I betale fuld takst for den plads, der er dyrest for kommunen, men kun halv takst for de øvrige pladser i dagtilbud og SFO.
  • Hvis barnet bliver passet i en privat pasningsordning efter dagtilbudslovens § 80, kan I få 85 % af søskendetilskuddet af det billigste aldersvarende dagtilbud i kommunen. Søskendetilskuddet i privat pasningsordning er derfor 85 procent af halvdelen af taksten for en plads i kommunens billigste dagtilbud.

Som søskende regnes både biologiske søskende, adoptivsøskende og sammenbragte børn, der bor på samme adresse.

Du får automatisk søskendetilskud, så du behøver ikke at søge om det. 

Kontakt Pladsanvisningen

Åbningstider:
Mandag - onsdag 10-15
Torsdag 10 - 17
Fredag 10 - 13

Tlf: 64 74 64 42

Send sikker e-mail via borger.dk
Send sikker e-mail via virk.dk
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge din Nem ID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.