Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Bolig og byggeri Varme Tilskudsordninger

Tilskudsordninger

Energirenoveringspuljen

Energirenoveringspuljen er en tilskudsordning fra Energistyrelsen til dig, der ønsker at lave energibesparende forbedringer på dit hus.

Der er en række kravene for at der kan søges tilskud, hvad du kan søge tilskud til.  og blive klogere på, hvordan du søger.

Krav:

Krav 1: Dit hus skal være en helårsbolig – og du skal selv eje det.

Krav 2: Dit hus skal have et gyldigt energimærke i kategorien E, F eller G, og der må ikke være foretaget ændringer på dit hus, siden det blev udstedt.

Krav 3: Projektet må ikke være sat i gang eller gennemført, når du ansøger.

Krav 4: Du må ikke tidligere have fået tilskud til det samme projekt.

Krav 5: Arbejdet skal udføres af en virksomhed med gyldigt CVR-nummer.

Læs mere om hvilke typer af energiforbedrende tiltag, der kan søges til og søg tilskud her 

 

Varmepumpepuljen

Varmepumpepuljen er en tilskudsordning til dig, der ønsker at skifte til en varmepumpe. 

For at søge skal du opfylde en række krav.

Krav 1: Dit hus skal være en helårsbolig – og du skal selv eje det.

Krav 2: Dit hus opvarmes med oliefyr, gasfyr, elvarme eller biokedel (f.eks. træpillefyr).

Krav 3: Dit hus må ikke ligge i et område, hvor der er fjernvarme eller planlagt fjernvarme.

Krav 4: Du er ikke allerede i gang med at skifte til en varmepumpe. Du må f.eks. ikke have indhentet et bindende tilbud.

Krav 5: Du ønsker en luft til vand-varmepumpe eller en væske til vand-varmepumpe (også kaldet jordvarme).

Læs mere om kravene og hvilke typer af varmepumper, der kan søges til. Derudover kan du søg tilskud her 

 

Skrotningsordningen

Hvis du ønsker at erstatte dit olie- eller gasfyr med en varmepumpe på abonnement, kan Skrotningsordningen være noget for dig. Med en varmepumpe på abonnement betaler du for oprettelse, månedligt abonnement og dit forbrug. Det er udbyderen af varmepumpen, der søger tilskuddet. Hvis det lyder som noget for dig, kan du kontakte en af leverandørerne på Energistyrelsens hjemmeside, som du finder her.

 

Afkoblingsordningen

Med Statens afkoblingsordning kan du søge om at få dækket udgiften til at blive koblet af gasnettet. Du kan ansøge Afkoblingsordningen, når der er en pulje åben, og du opfylder ordningens kriterier. Du søger via Evidas hjemmeside, hvor du også kan læse mere om ordningen.

 

Tilskud til omstilling til grøn energi

Private virksomheder inden for de fleste brancher kan søge tilskud til næsten alle typer projekter, der sparer energi. Tilskuddet dækker op til 50 % af omkostningerne. Læs mere om dine muligheder her.

 

Slip for tinglysningsafgift og lånegebyr

Du kan spare tinglysningsafgiften på ca. 3.500 kr. og slippe for oprettelsesgebyret på op til 8.000 kr., hvis du låner penge til at skifte oliefyret ud med en anden varmetype. Bed din bankrådgiver om hjælp til det.

Regeringen og Finans Danmark står bag initiativet med kampagnen ”Fyr dit fyr”.

Se mere her

Plan

Rådhus Allé 5

5610 Assens

Ring til os

Telefontider

Få seneste nyt

Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens

CVR: 29189692

Telefon: 64 74 74 74

Telefontider

Lukkedage

Nyttige links