Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Påbegyndelse og færdigmelding?

Både når du påbegynder, og færdigmelder dit byggeri, sker det via din sag i Byg og miljø.

Byg og Miljø

Byggearbejder der kræver byggetilladelse må ikke tages i brug uden kommunens ibrugtagningstilladelse. Småbygninger og nedrivningsarbejder er dog undtaget.

Sammen med færdigmeldingen skal du medsende den dokumentation der er relevant for din byggesag i henhold til bygningsreglementets bestemmelser.

Der er i BR18 beskrevet hvad der skal medsendes sammen med din færdigmelding under de enkelte bestemmelser.

Ved færdigmelding skal minimum følgende fremsendes:

  • Dokumentation for, at der er tegnet byggeskadeforsikring, og at præmien er betalt, jf. byggelovens § 25 C, stk. 2, for byggeri omfattet af byggelovens § 25 A.
  • Erklæring om, at det færdige byggeri er i overensstemmelse med byggetilladelsen og bygningsreglementet.
  • Erklæring om, at der er fremsendt fyldestgørende dokumentation, der viser, at bygningsreglementets bestemmelser er opfyldt, samt at der er fremsendt drifts- og vedligeholdelsesmanual for bebyggelsens installationer, jf. §§ 80, 328, 392, 419 og 452.
  • Dokumentation for overholdelse af bygningsreglementets bestemmelser i den færdige bygning. Dokumentationen skal bestå af al for byggearbejdet relevant materiale, herunder overordnede beskrivelser, forudsætninger, beregninger, tegningsmateriale, prøvninger, målinger mv. Det skal ved det fremsendte dokumenteres, hvordan specifikke niveauer er fastsat på baggrund af bygningsreglementets funktionskrav, og hvordan de specifikke niveauer eller detailkrav i bygningsreglementet opfyldes.
  • Drift- og vedligeholdelsesmanual for bebyggelsens installationer, jf. §§ 80, 328, 392, 419 og 452.

Stikprøvekontrol

I 10 % af byggesagerne hvor der er meddelt ibrugtagningstilladelse skal kommunen foretage stikprøvekontrol.
Byggesager vedrørende enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse samt byggesager vedrørende garager og carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende, er ikke omfattet af krav om stikprøvekontrol.I 10 % af byggesagerne hvor der er meddelt ibrugtagningstilladelse skal kommunen foretage stikprøvekontrol.

Byggesager vedrørende enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse samt byggesager vedrørende garager og carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende, er ikke omfattet af krav om stikprøvekontrol.

Ved en stikprøvekontrol skal kommunen påse at byggeriet overholder de relevante krav i bygningsreglementet. Der vil i den forbindelse også blive gået et bygningssyn.

Færdigmelding af sager fra før 2014

Har du en byggesag fra før 2014, kan denne blanket anvendes for en færdigmelding. Er der andre betingelser i byggetilladelsen, skal disse medsendes blanketten som bilag.

Sådan udfylder du erklæring vedrørende teknisk dokumentation

Vi opfordrer til, at du i samarbejde med en privat rådgiver finder frem til hvilke dokumenter, der for dit byggeri er nødvendige at sende til os. Eksempler på dokumentation om tekniske forhold fremgår i skemaet.

Erklæring vedrørende teknisk dokumentation

Team Byggesag

Rådhus Allé 5

5610 Assens

Ring til os

Ris & ros til hjemmesiden

Få seneste nyt

Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens

CVR: 29189692

Telefon: 64 74 74 74

Nyttige links