Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Bolig og byggeri Jeg skal bygge Lugt, støj og røg...

Lugt, støj og røg...

Lugt, støj eller røg fra både private og virksomheder kan være generende for de omkringboende

Ved væsentlige gener har Assens Kommune mulighed for at gribe ind via miljøbeskyttelsesloven. Her kan du se, hvor man henvender sig ved forskellige typer af gener.

Støj fra naboen

Hvis du er generet af støj fra naboen, så prøv først selv at kontakte naboen for at finde en løsning. Hvis det ikke hjælper, og genen er væsentlig, kan du henvende dig følgende steder:

  • Høj musik eller støjende adfærd: Fyns Politi, tlf. 66 14 14 48 eller 114.
  • Gøen eller hylen fra hunde: Fyns Politi, tlf. 66 14 14 48 eller 114.
  • Støj fra beboer i bolig/ejerforening: Bolig/ejerforeningens bestyrelse.
  • Mere end almindelig støj fra private motordrevne redskaber, værktøj samt ventilationsanlæg m.m.: Miljø og Natur, Team Industri.
  • Støj fra husdyrhold, f.eks. høns: Miljø og Natur, Team Landbrug.

Røg fra naboen

Røg fra brændeovne kan være generende. Det er dog naturligt og lovligt, at der er røg fra brændeovne. Især under optænding må der forventes røgudvikling. I stille vejr vil røg oftere kunne opleves som generende uden, at der af den grund behøver at være tale om ulovlige forhold.
Hvis du er generet af røg fra naboens brændeovn m.m., så prøv først selv at kontakte naboen for at finde en løsning.
Hvis det ikke hjælper, og genen er væsentlig, kan du henvende dig til: Miljø og Natur, Team Industri.

Du kan læse mere her Fyr op i brændeovnen - gode råd

Støj, lugt og andre miljøgener fra virksomheder

Hvis du er generet af støj, lugt eller andre miljømæssige gener fra en virksomhed, forretning eller lignende, så prøv først selv at kontakte virksomheden for at finde en løsning.
Hvis det ikke hjælper, og genen er væsentlig, kan du henvende dig til: Miljø og Natur, Team Industri.

Få seneste nyt

Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens

CVR: 29189692

Telefon: 64 74 74 74

Telefontider

Lukkedage

Nyttige links