---
title: "Jordforurening og jordflytning"
description: "Anmeldelse af jordflytning mv."
date: "2025-03-03"
created: "2023-12-06"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Borger](https://www.assens.dk/borger)

                    [Bolig og byggeri](https://www.assens.dk/borger/bolig-og-byggeri)

                    [Jeg skal bygge](https://www.assens.dk/borger/bolig-og-byggeri/jeg-skal-bygge)

                [Jordforurening og jordflytning](https://www.assens.dk/borger/bolig-og-byggeri/jeg-skal-bygge/jordforurening-og-jordflytning)

# Jordforurening og jordflytning

Hvis du vil flytte jord fra forurenede områder, er det vigtigt at du husker at anmelde det til kommunen først.

Du kan her på siden læse mere om, hvilke forhold der gør sig gældende når du vil flytte jord fra forurenede grunde. Hvis du er i tvivl, eller har brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Miljø og Natur.

## Er din grund omfattet af områdeklassificering?

Kommunen definerer områder i kommunen, hvor jorden kan være lettere forurenet. Dette kaldes for områdeklassificering. Det er op til dig at undersøge om din grund er omfattet af områdeklassificering. I de klassificerende områder skal kommunen rådgive beboerne om, hvordan de kan tage de fornødne sundhedsmæssige forholdsregler overfor den lettere forurening.

Du kan få oplysning om forurenet jord på Miljøstyrelsens hjemmeside og på Region Syddanmarks hjemmeside.

[Affaldsregulativet for jord kan du finde her](https://www.assens.dk/p/MOLIRIMEDIA/625f8596-ed59-44e0-0551-08dbf4baef03) (PDF)

[Se om din ejendom er omfattet af områdeklassificeringen](https://www.assens.dk/MOLIRIPAGE/0080ae90-4ec5-44fb-b968-218bba650cbb "Områdeklassificering i Assens Kommune") (Link)

## Anmeld flytning af jord fra forurenede områder.

Grundejer, entreprenør og rådgiver er ansvarlig for at anmelde flytningen af den forurenede jord. Du anmelder flytningen af jorden på Jordweb. Jordweb er et program til håndtering af jordflytning. Programmet er gratis for anmeldere, transportører og modtageranlæg.

[Anmeld flytning af jord fra forurenede områder](https://www.jordweb.dk/LoginDialog.aspx) (Link)

## Gebyr for administration af jordflytning

Kommunen opkræver et årligt administrationsgebyr for alle ejendomme. Du finder beløbet i [kommunens takstblad](https://www.assens.dk/MOLIRIPAGE/4395996d-8b8b-4705-9a1f-4d6761c9d815 "Takster") under punktet Miljø og Natur. Undtaget for det generelle gebyr er rene erhvervsejendomme.

Du skal betale gebyret, uanset om der skal flyttes jord fra din ejendom eller ej, og uanset om jorden på din ejendom forventes at være ren, lettere forurenet eller forurenet.

Reglerne om jordflytning er vedtaget for at sikre at jord, der kan være forurenet, ikke bliver spredt på steder, hvor det kan udgøre en risiko for jord og grundvand, men i stedet bliver kørt til et godkendt modtageanlæg.

Gebyret bliver opkrævet efter § 48 i Miljøbeskyttelsesloven til dækning af kommunens udgifter til administration efter Jordflytningsbekendtgørelsen.

Flytning af jord skal anmeldes til kommunen, når der sker flytning af forurenet jord samt flytning af jord fra en kortlagt ejendom, et områdeklassificeret område, et godkendt modtageanlæg eller en offentlig vej.

                            [Anmeld jordflytning](https://www.jordweb.dk/LoginDialog.aspx)

## Se også ...

###

                                    Links

- [Her finder du Jordweb](https://www.jordweb.dk/LoginDialog.aspx)
- [Her finder du Region Syddanmark](https://regionsyddanmark.dk/ "Her finder du Region Syddanmark")
- [Her finder du Miljøstyrelsen](https://mst.dk/borger "Her finder du Miljøstyrelsen")

## Miljø og Natur

### Rådhus Allé 5

5610
Assens

### Ring til os

[64 74 75 11](tel:64%2074%2075%2011)

### Skriv til os

[Send sikker e-mail via borger.dk](https://post.borger.dk/send/8198bd6f-f011-426a-b2dc-f58a99b1b38d/25576cf6-4d46-4115-91fe-9c558001433e/)

[Send sikker e-mail via virk.dk](https://virk.dk/digitalpost/new/8198bd6f-f011-426a-b2dc-f58a99b1b38d/25576cf6-4d46-4115-91fe-9c558001433e/)

OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge dit MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.
