Enkeltydelse til depositum ved privat udlejer
Ønsker du at leje en lejlighed ved en privat udlejer, kan du søge en enkeltydelse til betaling af depositum.
Du skal være opmærksom på, at du skal ansøge om økonomis hjælp i den kommune hvor boligen ligger.
Hvilken ansøgning skal du bruge?
Ansøgning om enkelt ydelse - hvis du modtager:
- kontanthjælp
- sygedagpenge
- løn
- SU eller
- Førtidspension tilkendt efter den 01.01.2003
Ansøgning om personligt tillæg - hvis du er:
- Folkepensionist eller
- Førtidspensionist og tilkendt førtidspension før den 01.01.2003
Det skal du være opmærksom på, før du søger om økonomisk hjælp
- Du skal undersøge muligheden for at leje en almennyttig bolig
- Du kan ikke få økonomisk hjælp, hvis der er ledige og passende almennyttige bolig
- Du skal undersøge om du har andre lånemuligheder
- Du må ikke have underskrevet lejekontrakten og-
- Hvis du har underskrevet lejekontrakten, kan du få afslag på din ansøgning fordi du har påtaget dig udgiften
Hvad skal du vedlægge når du ansøger:
- Boligtilbud/lejekontrakt
- Kontooversigt hvor navn og konto nummer skal fremgå
- Kontoudskrifter for de sidste 3 måneder på alle dine konti
- Nuværende lejekontrakt
- Dokumentation på alle dine faste udgifter
- Dokumentation på alle dine indtægter
- Dokumentation på f.eks. værdi af hus, bil, båd, kapital pension med videre
- Dokumentation på begrundelse for flytning som f.eks. opsigelse fra udlejer, fogedretten, eller dokumentation på at din bolig er for dyr at bo i
- Dokumentation skal indsendes for alle husstandsmedlemmer, som er over 18 år og-
- Betyder at hver person der er fyldt 18 år, og som flytter ind i den ansøgte bolig, som udgangspunkt skal indgive en ansøgning
- Du skal indsende din dokumentation som en PDF fil eller som papirpost. Billeder og Excel ark kan ikke bruges som dokumentation.