Hegn og godt naboskab
Et godt naboskab er et godt udgangspunkt til at ordne praktiske ting i venskabelighed. Som naboskabet er et hegn - en fælles sag.
Naboerne må som regel selv bestemme, hvordan hegnet mellem deres ejendomme skal se ud. Men der er undtagelser.
I lokalplaner eller andre lokale regler, kan der være begrænsninger, som man skal overholde - også selv om man har lavet en anden aftale med sin nabo.
Hvis man ikke kan blive enig med sin nabo, skal man bruge reglerne i hegnsloven.
Hvad er et hegn?
Et hegn kan have mange udformninger. Det kan f.eks. være en hæk, et plankeværk, raftehegn, trådhegn eller en mur.
Hegn opdeles i:
- Fælleshegn, der står i skellet mellem to grunde
- Eget hegn, der står langs skellet i en afstand af indtil 1,75 meter
- Indre hegn, som enten ikke følger skellinjen, eller som står mere end 1,75 meter fra skellet
Fælleshegn og eget hegn hører under Hegnsloven, hvorimod Hegnsloven ikke gælder for indre hegn.
Regler for fælleshegn og eget hegn
Naboerne må selv bestemme, hvordan deres hegn skal se ud. Hvis man ikke kan blive enige, er udgangspunktet, at hegnet må være 2 meter højt.
Et fælleshegn skal stå i selve skellet. Hegnet skal passe ind i omgivelserne og tydeligt adskille de to grunde.
Fælleshegnet kan forlanges nedklippet til en højde af 2 meter en gang årligt.
Egne hegn må være 2 meter plus afstanden til skellet. Dette hegn må dog ikke genere det fælles hegn, og der skal være plads til at vedligeholde fælleshegnet. Egne hegn må heller ikke være til større ulempe for naboen end et fælleshegn.
Opsætning og vedligeholdelse af hegn
Naboer skal normalt deles om arbejdet og udgifterne til opsætning og vedligeholdelse af et fælleshegn. Hvis begge naboer har en interesse i at opsætte et fælleshegn, har de ifølge hegnsloven pligt til at deltage i opsætningen af hegnet. Desuden skal man sammen med sin nabo finde ud af, hvilken slags hegn man vil have.
Hvis man skal opsætte et hegn, der grænser op til en vej, sti eller plads, skal det stå på ens egen grund. Hegnet må ikke "vokse ud" på vejen, stien eller pladsen.
Denne regel gælder kun, hvis vejen, stien eller pladsen bliver brugt til almindelig færdsel, eller er udlagt til brug for flere private grundejere.
Hegnet må ikke spærre for udsynet og oversigten ved vejkryds eller sving.
Eget hegn, der grænser op til vej, sti eller plads, skal man normalt selv opsætte, vedligeholde og betale.
Et hegn skal holdes i god stand og må ikke blive beskadiget. Det betyder, at en hæk normalt skal klippes en til to gange om året. Naboerne må selv finde ud af, hvornår det skal ske. Den jord, der støder op til fælleshegnet, må ikke anvendes, så det skader hegnet.
Hvis man har lejet en ejendom, skal man normalt også vedligeholde de hegn, som hører med til ejendommen.
Vil man klage over et hegn, der hører til en udlejet ejendom, skal man henvende sig til ejeren.
Ændring af hegn
Hvis man ønsker at ændre et fælleshegn, skal man være enig med sin nabo om ændringen. Kan man ikke blive enig - og ønsker man fortsat at ændre hegnet - skal man henvende sig til hegnsynet i kommunen.
Egne hegn må man derimod gerne ændre eller fjerne. Hvis der ikke er et andet hegn mellem de to ejendomme, skal naboen have besked mindst en måned før, man foretager ændringerne.
Hvordan med træer?
I nogle få tilfælde vil træer tilsammen danne et hegn. Det er hegnsynet, der vurderer om træerne har karakter af et hegn.
Hegnsynet lægger vægt på følgende kriterier:
- Der skal være mindst 4 træer.
- Samme slags eller ensartet præg.
- Træerne skal stå tæt, eller have sammenvoksede grene fra bunden af, så man ikke kan gå igennem.
- Træerne må ikke stå længere end 1,75 meter fra skel.
- Træerne skal udgøre en væsentlig del af skellets længde.
Ifølge hegnsloven må et træ ikke vokse ind i et fælleshegn og beskadige det, og træets grene må ikke være til fare for andre.
Hvis man ønsker at klage over, at naboens træer skygger, eller at grenene vokser ind over ens grund el.lign. kan man lægge sag an ved den lokale byret.
Hvis træerne udgør et hegn, kan man i stedet henvende sig til hegnsynet i kommunen.
Træer omfattet af Hegnsloven
I følgende tilfælde er træer omfattet af Hegnsloven og dermed kan det være en sag for hegnsynet:
- Grene, der beskadiger hegn eller generer færdslen
- Farlige grene på grund af råd, alder m.v.
- Grene fra skove
Hvordan med bygninger?
Hegnsynet tager sig ikke af sager om bygninger i skellet.
Carporte, udhuse og lignende bygninger skal opfylde reglerne i "Bygningsreglementet".
Carporte og udhuse må gerne stå i skellet og erstatte hegnet, hvor de står. I skellet må bygningerne normalt ikke være højere end 2,5 meter.
Der er også regler for, hvor lang en bygning i skellet må være.
Hvis man vil klage over bygninger i skellet, skal man henvende sig til kommunens byggesagskontor.
Hvor er skellet?
I hegnssager kan der opstå tvivl om, hvor skellet mellem to grunde ligger. Denne tvivl afklares ved at bestille en landinspektør til retablering af skellet i overensstemmelse med matriklens oplysninger.
Er der ikke overensstemmelse mellem matriklens oplysninger og skellets beliggenhed i marken, skal landinspektøren tage stilling til, hvilke grænser der repræsenterer ejendomsgrænsen. Dette kræver normalt en nærmere undersøgelse og eventuelt en skelforretning. En skelforretning rekvireres af enten den ene part eller af begge parter og gennemføres efter formelle regler, hvor der indkaldes til åstedsmøde. Man bør være opmærksom på, at en skelforretning kan være en ret dyr affære.
Den nærmeste landinspektør kan findes Praktiserende Landinspektørers Forenings hjemmeside.
Det kan dog kraftigt anbefales, at problemerne løses uden brug af skelforretning, idet parterne ofte står meget stejlt under denne procedure, hvilket ikke er fremende for et godt naboskab.
Se også:
