Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Efterregulering af ejendomsskat for 2021-2023

Mange boligejere har modtaget nye og regulerede ejendomsskattebilletter for årene 2021-2023

Der vil løbende blive udsendt nye ændrede ejendomsskattebilletter for skatteårene 2021-23 til mange boligejere.

Grundskyld på et foreløbigt grundlag

Da grundskylden for 2021, 2022 og 2023 blev beregnet, var 2020-vurderingen for ejerboliger endnu ikke klar fra Vurderingsstyrelsen.

Derfor er grundskylden for disse år i første omgang blevet opkrævet på et midlertidigt grundlag. Nu udsender Vurderingsstyrelsen løbende de nye vurderinger pr. 1. januar 2020 til boligejerne. Derfor beregnes nu den endelige skat på baggrund af 2020-vurderingen af kommunen og grundskylden for 2021, 2022 og 2023 efterreguleres.

Efterregulering af grundskyld: Ny ejendomsskattebillet fra kommunen for 2021, 2022 og 2023

Kommunen beregner den endelige grundskyld på baggrund af 2020-vurderingen og sender derfor en ny ejendomsskattebillet for hvert af skatteårene 2021-2023.

Til og med 2023 var der skatteloft på grundskylden, der begrænser, hvor meget den kan stige hvert år.

Da langt de fleste boligejere er tilmeldt indefrysningsordningen for grundskyld, vil eventuelle stigninger også typisk blive indefrosset, så du først skal betale, når du sælger boligen. Det betyder, at 2020-vurderingen får begrænset økonomisk betydning for de fleste boligejere.

Dog kan du også vælge at framelde dig den indefrosne grundskyld og betale den. Du kan framelde dig på Borger.dk, link: Frivillig betaling af indefrysningslån frem til 2024

Har du købt eller solgt for nyligt? Vær opmærksom, når grundskylden bliver efterreguleret

Det er den aktuelle ejer, der får en eventuel opkrævning eller penge tilbage, når kommunen efterregulerer grundskylden for 2021-2023 på baggrund af 2020-vurderingen.

Vi opfordrer til, at du tjekker købsaftalen, hvis du er ny ejer og har fået en opkrævning fra kommunen på grundskyld for en periode, hvor den tidligere ejer ejede ejendommen. Det samme gælder tidligere ejer, hvis kommunen har udbetalt overskydende grundskyld til den nye ejer.

Det betyder raterne på din nye ejendomsskattebillet for 2021-2023

Når du modtager dine tre nye ejendomsskattebilletter, står der nederst på hver af dem, 3 rater.

De 2 første rater er de beløb, der er blevet betalt tidligere i ejendomsskat i det pågældende år.

Hvis der er en rate 3

Rate 3 er reguleringen/genberegningen for det pågældende år. Hvis der står 0,- kroner i rate 3, betyder det, at reguleringen er overført til indefrysningsordningen.

Hvis der står et beløb i 3. rate, skal du betale dette. Hvis ikke du er tilmeldt PBS modtager du en regning på beløbet ca. 10 dage før forfaldsdatoen.

Du kan løbende tjekke saldoen på din indefrysningsordning ved at logge på MitId her: Frivillig betaling af indefrysningslån frem til 2024

Lånet er rentefrit og kan til enhver tid indfries, hvis du ønsker det. Det skal dog senest indfries og betales når ejendommen sælges.

Hvis reguleringen betyder, at du skal have penge tilbage, vil der midt på ejendomsskattebilletten stå, at beløbet

udbetales via nem-konto.

Ejendomsskat

Rådhus Allé 5

5610 Assens

Ring til os

Ris & ros til hjemmesiden

Få seneste nyt

Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens

CVR: 29189692

Telefon: 64 74 74 74

Nyttige links