---
title: "Vejviser – viser vej til uddannelse eller beskæftigelse"
description: "Tilpasset støtte på vejen mod uddannelse eller beskæftigelse."
date: "2026-08-17"
created: "2025-09-24"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Borger](https://www.assens.dk/borger)

                    [Børn og unge](https://www.assens.dk/borger/boern-og-unge)

                    [Uddannelse og praktik](https://www.assens.dk/borger/boern-og-unge/uddannelse-og-praktik)

                [Vejviser – viser vej til uddannelse eller beskæftigelse](https://www.assens.dk/borger/boern-og-unge/uddannelse-og-praktik/vejviser-viser-vej-til-uddannelse-eller-beskaeftigelse)

# Vejviser – viser vej til uddannelse eller beskæftigelse

Vejviseren har til formål at give unge med begyndende eller komplekse udfordringer en struktureret og individuelt tilpasset støtte på vejen mod uddannelse eller beskæftigelse.

## Vejviser - hjælp på vejen til uddannelse eller job

Nogle unge har brug for lidt ekstra støtte for at finde vej til uddannelse eller job. Her kan en Vejviser eller en KUI-kontaktperson hjælpe.

En Vejviser er for unge mellem 15 og 17 år. Er du fyldt 18 år, kan du få samme type støtte fra en KUI-kontaktperson.

Målet er, at du får én fast person, som kan hjælpe dig med at skabe overblik, finde løsninger og holde fokus på dine mål.

### Hvad kan en Vejviser eller KUI-kontaktperson hjælpe med?

En Vejviser eller KUI-kontaktperson kan blandt andet:

- hjælpe med at lægge en plan for uddannelse eller job
- skabe overblik over de muligheder, der findes
- koordinere kontakten til skole, uddannelse, jobcenter eller andre relevante tilbud
- støtte dig, hvis personlige udfordringer gør det svært at komme videre
- hjælpe med at skabe struktur i hverdagen
- følge dig på vejen, så du ikke står alene

Målet er at hjælpe dig godt videre mod uddannelse, job og et selvstændigt voksenliv.

### Hvem kan få en Vejviser?

Vejviseren er for unge mellem 15 og 17 år, som har brug for ekstra støtte til at komme videre i uddannelse eller job.

Det kan for eksempel være unge i udskolingen, 10. klasse eller på en ungdomsuddannelse, som oplever udfordringer, der gør det svært at komme videre alene.

Unge mellem 18 og 25 år kan få tilsvarende støtte gennem en KUI-kontaktperson.

### Sådan får du hjælp

Du eller dine forældre kan søge om at få en Vejviser eller KUI-kontaktperson.

Når vi har modtaget ansøgningen, kontakter vi jer som udgangspunkt inden for 7 hverdage. I perioder med skoleferier kan der dog være lidt længere ventetid.

### Kontakt

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om mulighederne, er du velkommen til at kontakte os. Vi hjælper gerne med at finde ud af, hvilken støtte der passer bedst til dig.

Kontakt:

Anne Kathrine Skræp

KUI-medarbejder og vejviser

📞 64 74 69 11 / 24 52 27 49

✉️ anksk@assens.dk

                            [Ansøgning om KUI kontaktperson - Forælder til ung under 18 år](https://assens.xflow.dk/assens/Login/LoginMitId?returnUrl=/assens/Opret/86c85c844af43)

                            [Ansøgning om KUI kontaktperson - Ung mellem 18 og 24 år](https://assens.xflow.dk/assens/Login/LoginMitId?returnUrl=/assens/Opret/86c85d56bf23f)

                            [Ansøgning om KUI kontaktperson - Fagperson](https://assens.xflow.dk/assens/Login/LoginMitId?returnUrl=/assens/Opret/91e364e96ee4d)

##

                                    Hvad er KUI? Læs mere om Den Kommunale Ungeindsats her

[Den Kommunale Ungeindsats (KUI) i Assens Kommune](https://www.assens.dk/MOLIRIPAGE/9259c2ef-4c54-4d2f-a9f9-4c4ad18d02ff)
